Kontrafaktisk:
Hvad nu, hvis Gerhard af Rendsburg var blevet konge af Danmark?
Havde ’den kullede greve’ ladet sig udråbe til dansk konge, kunne han være blevet en af nationalhistoriens store helte, mens Valdemar Atterdag ville være gledet ud i glemslen. Måske havde vi endda talt tysk.
Således bevægede Danmarks kongemagt sig fra den rene opløsning i 1332-1340 til et halvt århundrede senere at lede et forenet Norden.
Men hvad nu, hvis Valdemar ikke var blevet konge af Danmark i 1340?
Det var langtfra indlysende, at det ville gå den yngste af Christoffer 2.s sønner bedre end hans to storebrødre, og markgreve Ludvig af Brandenburg kunne meget vel have vurderet, at den danske kongesøn var et alt for usikkert kort.
Fodbold-VM for herrer i slutningen af 2022 i Qatar er den foreløbige kulmination på, hvordan sporten til stadighed anvendes som et politisk værktøj. Den tendens har i nyere tid fået betegnelsen ’sportswashing’, men er ikke dækkende for sportens politiske ansigt.
Denne udgave af Politiken Historie tager livtag med en sejlivet myte i den nationale selvforståelse: at Danmark i 1848-49 på fredelig vis og med opbakning fra et enigt folk erstattede enevælde med folkestyre; at vores land med ét blev et demokrati.
Overgangen var nemlig hverken hurtig eller fredelig. Den varede mange årtier og var præget af politisk uro og voldelige sammenstød, og de blodige slagmarker, som kendetegnede de to slesvigske krige, er også en del af historien om transitionen fra enevældig helstat til demokratisk nationalstat.
De fleste vil nok være enige i, at grundloven i 1849, som gav blot 15 procent af danskerne politisk medindflydelse, ikke gjorde Danmark til et fuldt udviklet demokrati. Men i temaets åbningsartikel bringer skribenten René Karpantschof denne anke et skridt videre. Han ser grundloven af 1849 som et decideret værn mod et ægte demokratisk samfund med deltagelse af de bredere samfundslag.
Vi sætter også fokus på de samfundskræfter, der i årene efter grundlovens indførelse kæmpede for indflydelse. Dem, der i 1848 ønskede at give langt flere borgere politiske rettigheder, kvindernes lange vej til optagelse i det demokratiske fællesskab og Folketingets bitre magtkampe mod kongen og Landstinget.
Artiklerne skulle gerne nuancere vores blik på udviklingen af det danske folkestyre. Danmark blev ikke med et trylleslag og i fredelig overensstemmelse mellem konge og folk det demokrati, vi kender i dag. Vejen var lang og ujævn.
Foruden artikler om dette tema kan man læse den fascinerende historie om en af modstandskampens oversete kvinder, om Tyrkiets historiske vaklen mellem Vesten og Rusland og antik litteraturforstoppelse. God læselyst.
Læs mere
Fra fotoarkivet:
Kold øl, varme fristelser
Kvinden bag abortafgørelsen fra 1973 fik ikke selv meget ud af den fri abort
