DE EFTERRETNINGER, som Bletchley Park leverede til admiralitetet, ledelsen af Royal Air Force og andre grene af den britiske krigsmagt, blev anset for at være af så høj værdi, at de blev tildelt en særlig og helt ny klassificeringsgrad: Ultra secret eller bare Ultra.
Ifølge en direkte ordre fra premierminister Winston Churchill (1874-1965) skulle antallet af personer, som fik kendskab til efterretningernes kilde – de britiske ’hackerangreb’ på fjendtlige kommunikationssystemer – begrænses til en så snæver kreds som overhovedet muligt.
Churchill var personlig stærkt engageret i arbejdet med Ultra. Han læste dagligt dekrypterede tyske telegrammer, ofte under morgenmaden, mens han nød dagens første cigar.
Han besøgte også Bletchley Park for at peppe kodebryderne op og kaldte dem efter krigen rosende »gæssene, der lagde det gyldne æg uden at kagle«.
MEN HVAD, HVIS Bletchley Park ikke havde leveret Ultra? Hvis Alan Turing var blevet myrdet af tyske agenter? Eller hvis han aldrig havde fået midler til at bygge de lynhurtige computerlignende regnemaskiner, der var nødvendige for at levere dekrypteringer med en vis grad af aktualitet?
Hvordan ville det have påvirket udgangen af Anden Verdenskrig?
En af de historikere, der har tænkt i sådanne baner, er briten Harry Hinsley, som i 1993 holdt en forelæsning på universitetet i Cambridge med den fantasiæggende titel ’The Counterfactual History of No Ultra’.
Bliv abonnent på Politiken Historie
...og få adgang til hele artiklen og meget mere!
Læs mereAllerede abonnent? Log ind her
