Moderne europæiske forfattere om Europa
Günter Grass – Kommissærers klakører
I 2012 var solidariteten i Europa under pres. Finanskrisen i 2008 havde udløst en voldsom gældskrise på kontinentet, som især Grækenland blev hårdt ramt af. Ansporet af især Tyskland stillede EU hårde krav til Grækenland om at leve op til unionens budgetkrav. Levestandarden styrtdykkede, og grækerne mærker stadig konsekvenserne. Den tyske digter Günter Grass satte ord på denne behandling i digtet ’Europas skændsel’ fra 2012 her oversat af Per Øhrgaard:
(...) Drik nu! drik! lyder skriget fra kommissærers klakører men vred rækker Sokrates bægeret randfyldt tilbage.
Forbande i kor, hvad du kalder dit,
vil guderne,
hvis Olymp du har tænkt dig at ekspropriere.
Åndløs sygner du hen uden det land, hvis ånd
og hvis tanke skabte dig først, Europa
Günter Grass formåede helt frem til sin død i 2015 at bringe sindene i kog. Grass hudfletter i digtet nok en gang sit hjemland, hvis politik denne gang udsulter Europas gamle kulturland. Alt handler om økonomi for kommissionen. Men hvad bliver der så af kontinentets sjæl?
Michel Houllebecq – EU-kvoter og bønder
Houllebecq har et skarpt analyserende øje. I sin seneste roman, ’Serotonin’ fra 2019 (oversat af Niels Lyngsø), analyserer han sin hovedpersons ulykke gennem det gryende oprør fra udkanten, det, vi i dag betegner som De Gule Vestes protester over hele Frankrig. Den kreative klasse i hovedstaden er EU-positiv, for unionen sikrer bekvemmeligheder og har ambitiøse klimamål, der flugter med middelklassens holdninger. Men for mange mennesker uden for hovedstaden har denne politik kun medført problemer:
(...) den Aymeric jeg altid havde kendt, en venlig fyr (...) han ville ganske enkelt bare være lykkelig, han havde kastet sig ud i sin landmandsdrøm der var baseret på en fornuftig kvalitetsproduktion, og også på Cécile, men Cécile havde vist sig at være en stor møgkælling, (...) og Den Europæiske Union havde også været en stor møgkælling med alt det her med afskaffelsen af mælkekvoterne (...)
Hovedpersonen Florent-Claude er funktionær i det franske landbrugsministerium og generelt træt af livet. I et desperat forsøg på at genvinde livsglæden drager han ud på en odyssé gennem et Landbrugsfrankrig smadret af globalisering og EU-direktiver.
Svetlana Aleksijevitj – Ikke alle drømmer om frihed
I femte bog ’Secondhand-tid’ (oversat af Tine Roesen) i den hviderussiske Svetlana Aleksijevitj’ bogserie ’Utopiens stemmer’ fra 2013, kommer en lang række folk fra de tidligere sovjetrepublikker til orde efter kommunismens sammenbrud.
To udsagn på side 336 viser, at det efter de liberale 1990’ere ikke er alle russere, der drømmer om et komfortabelt liv med pressefrihed og demokratiske rettigheder i det indre marked:
Alle har brug for naturrigdomme, i særlig grad Europa. Man kan åbne ethvert leksikon og se, at vi er på syvendepladsen med vores oliereserver og på førstepladsen i Europa med vores gas. Vi har også førende pladser med vores jernmalm, uran, tin, kobber, nikkel, kobolt… Og vores diamanter, guld, sølv og platin… Vi besidder alt i det periodiske system. Engang mødte jeg en franskmand, der sagde: ”Hvorfor tilhører alt det jer, jorden er vel vores fælleseje? (…)
Ja, jeg er nu alligevel imperialist. Jeg vil gerne bo i et imperium. Putin er min præsident! Nu om dage er det lige så pinligt at kalde sig liberal, som det for ikke længe siden var at kalde sig kommunist. (...)
Svetlana Aleksijevitj vandt nobelprisen i litteratur i 2015.
