Kongerækken i ruiner: Paven skældte ud, da Danmarks oprørske ærkebiskop afreagerede på kongens borg på Bornholm
Ny sommerserie: Tag med Kongerækken hos Politiken Historie ud for at opsøge store historier om ruiner rundt om i Danmark. I dagens afsnit skal vi til Almindingen på Bornholm.
Kongerækken hos Politiken Historie
Kongerækken i ruiner #2: Paven skældte ud, da Danmarks oprørske ærkebiskop afreagerede på kongens borg på Bornholm.
Kongerækken i ruiner #2: Paven skældte ud, da Danmarks oprørske ærkebiskop afreagerede på kongens borg på Bornholm.
I dag er der ikke meget tilbage af kongens Lilleborg midt på Bornholm, men tilbage i 1200-tallet var fæstningen en seriøs konkurrent til det senere så mægtige Hammershus længere nordpå.
Men Lilleborgs skæbne blev besejlet, da ærkebiskoppen Jakob Erlandsen under sine bitre magtkampe med den danske kongemagt i 1259 fik sin lillebror Anders til sammen med Rügens fyrste Jaromar til at angribe den lille, men godt beskyttede fæstning.
Præcis hvad der skete, ved vi ikke, men i et senere brev kritiserede pave i Rom, Urban 4., Erlandsen for på »grusom måde have ladet omtrent 200 af kongens mænd dræbe, beskattet de overlevende af kongens mænd, ødelagt hans borg i bund og grund og med vold og magt sat dig i besiddelse af øen«.
Man mener, at paven henviser til angrebet på Lilleborg, som aldrig genvandt den samme betydning som tidligere, og i dag ligger borgen som en smuk ruin midt det i dag så skovrige Almindingen, halvt omgivet af Borresø, der engang omsluttede hele anlægget.
Serien er tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen, Ida Østergaard, Kristian Jensen, Marcus Grønbech, Hans Erik Havsteen og Anders Olling.
Sommerserie
Kongerækken i ruiner
Ofte kræver det en ualmindeligt god fantasi at mærke historiens vingesus ude ved de danske fortidslevn. Det, der i dag blot står tilbage som ruiner, var engang væggene, der lyttede til kongernes og adelens liv.
I Politiken Histories nye podcastserie ’Kongerækken i ruiner’ besøger journalist Anders Olling og historiker Hans Erik Havsteen kloster- og slotsruiner og fortæller i seks afsnit de fascinerende historier fra deres storhedstid.
Dette er andet afsnit i serien, hvor vi er taget til Lilleborg på Bornholm. I første afsnit var vi i Nykøbing Falster.
Følg med, når vi i næste afsnit tager til Trøjborg i Sønderjylland.