Messerschmidt får betinget dom: Her er tre folkevalgte, der måtte ind og ruske tremmer
Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt har netop fået seks måneders betinget fængsel for EU-svig og dokumentfalsk ved retten i Lyngby. Læs her om tre folkevalgte, der ikke slap med betingede domme.
Mandag nægter næstformand hos DF Morten Messerschmidt sig skyldig i at have bedraget EU for små 100.000 kroner. Den tidligere EU-parlamentsmedlem er tiltalt for svig med EU-midler og dokumentfalsk. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Artiklen er opdateret 13. august 2021
Den stærke oppositionsleder smidt i kachotten af Estrup
Venstremanden Christen Berg havde opbakning fra et flertal i Folketinget, men højremanden J.B.S. Estrup sad alligevel på regeringsmagten med støtte fra kongen. Det udviklede sig til en bitter forfatningskamp, der efter et optrin i Holstebro i 1885 endte med en højesteretsdom på seks måneders fængsel til oppositionslederen. I sommeren 1885 var Christen Berg på turné i Jylland for at holde taler.
Lyt
Andre folkevalgte måtte ind og ruske tremmer (Læst op af Tine Kirkensgaard Hansen)
Andre folkevalgte måtte ind og ruske tremmer (Læst op af Tine Kirkensgaard Hansen)
Men i Holstebro tog den lokale politimester opstilling ved siden af talerstolen, hvilket Berg opfattede som en provokation og nægtede at tale, før han var væk. Politimesteren blev herefter fjernet med magt, angiveligt efter Bergs ønske, og det blev myndighedernes chance for at få ram på ham. Efter fængselsopholdet blev Berg fejret som helt, men opholdet svækkede hans helbred, og han mistede sin position som bevægelsens ledende skikkelse. Fem år senere døde han af den diabetes, han fik i fængslet.
Trafikdom endte med udsmidning af Folketinget og 30 dages hæfte
Kort før folketingsvalget i september 1971 var det radikale folketingsmedlem og fiskeri- og grønlandsminister A. C. Normann skyld i en trafikulykke i Nordsjælland. Hændelsen kostede to personer livet, mens to andre blev voldsomt kvæstet. I sin ministerbil måtte Normann en mandag morgen på vej til Christiansborg bremse hårdt op under en overhaling og mistede ved det herredømmet over køretøjet. I den efterfølgende retssag blev han dømt for uagtsomt manddrab og groft uforsvarlig kørsel.
Han fik 30 dages hæfte i landsretten. Politikerne var efter dommen splittede på tværs af partierne, men 23. november 1972 erklærede et lille flertal på 88 mod 70 Normann uværdig til at sidde på tinge. Da resultatet blev læst op, var folketingssalen stille, og A. C. Normann samlede sine papirer sammen og forlod lokalet for sidste gang efter 22 år som folkevalgt. På pladsen ved siden af kneb partifællen Else-Marie Ross en tåre. Hun havde stemt for forslaget om udsmidning af eks-ministeren.
Kan man smutte fra fængslet, fordi man er blevet valgt til tinge?
I januar 1984 oplevede øjenvidner et aparte optrin i Horserød Statsfængsel. Bevæbnet med en udgave af Danmarks Riges Grundlov og to pakkede kufferter meddelte den indsatte Mogens Glistrup fængslets overvagtmester, at han havde i sinde at forlade stedet for i bil at køre til København. Her ville han deltage i Fremskridtspartiets forhandlinger med de øvrige partier i kølvandet på det netop afholdte folketingsvalg.
Den kontroversielle advokat, der havde været medlem af Folketinget fra jordskredsvalget i 1973 til sin dom for skattesvindel i 1983, begav sig herefter ned ad trappen for at finde udgangen.
Men den gik ikke.
’Flugtforsøget’ endte ifølge Politiken med, at »tre mandlige og en kvindelig betjent fik fat i ham«, og med armen vredet om på ryggen blev Mogens Glistrup eskorteret tilbage til sin celle og låst inde.
Aftenen inden optrinnet var Mogens Glistrup med 8.000 stemmer blevet valgt til Folketinget, og da det i grundlovens paragraf 57 lyder, at »Intet medlem af Folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art«, mente Glistrup, at han havde ret til at forlade Horserød inden endt afsoning. Han betegnede efterfølgende tilbageholdelsen som højforrædderi.
Trods grundlovsparagraffen blev Mogens Glistrup på grund af sit forsøg på at forlade fængslet ’enerumsanbragt’, og sagen blev sendt videre til justitsminister Erik Ninn-Hansen. Han vurderede, at der først kunne blive tale om at effektuere Glistrups immunitet, når der var udstedt et valgbrev, der attesterede, at Glistrup var lovligt valgt. Samtidig tog han fuldt ansvar for fængselspersonalets behandling af fremskridtsmanden.
Valgbrevet sørgede 16. januar for, at det var »endeligt og objektivt fastslået« at Mogens Glistrup var kommet ind, og herefter var han en fri mand.
Friheden blev imidlertid kort for Mogens Glistrup. Mandag 6. februar stemte et flertal i Folketinget endnu engang Mogens Glistrup ud. Inden da nåede han at betegne sine politiske modstandere for »selvretfærdige farisæere«, mens hans partifælle Kristen Poulsgaard ifølge Politiken fra Folketingets talerstol advarede sine folketingskolleger om, at »I begår en forbrydelse, hvis I stemmer Glistrup ud igen«.
Klokken 17.10 forlod Mogens Glistrup efter endt afstemning folketingssalen, og samme aften fik han besked på at møde op til fortsat afsoning i Horserød. Det gjorde han. Det følgende år var straffen afsonet, og to år senere var han tilbage i Folketinget.
