Putin får ikke lov til at glemme Zelenskyj

Ukraines demokratisk valgte præsident og regering bliver efter at dømme nødt til at gå i eksil og lede kampen for et frit og uafhængigt Ukraine fra udlandet.

Fra London, Paris eller New York kan den så fortsætte med at genere både den russiske marionetregering i Kyiv og landets egentlige magthaver: Ruslands præsident Vladimir Putin.

Op gennem historien har der været mange eksilregeringer, og i nutiden er den tibetanske eksilregering under Dalai Lama en torn i øjet på det kinesiske diktatur.

Så selv om den russiske hær vinder krigen, har Putin stadig et problem, der hedder Zelenskyj.

Dyre håndtryk

Når den 14. Dalai Lama rejser rundt i verden, holder styret i Beijing nøje øje med, at han allerhøjst ses som en åndelig leder og ikke modtages på officielt niveau. Det kan koste dyrt i udenrigshandlen for en stats- eller udenrigsminister at give den tibetanske eksilregerings leder hånden.

Dalai Lama har flere gange været i Norge, siden han i 1989 modtog Nobels fredspris. Det kinesiske udenrigsministeriums talskvinde Hua Chunyaing advarede ved det seneste besøg Norges regering mod at hilse på den tibetanske leder:

»Kina er resolut mod alle lande som tager imod Dalai Lama. Kina er imod enhver form for officielle møder mellem Dalai Lama og officielle repræsentanter fra andre lande«.

Det tibetanske eksilstyre har siden 1959 siddet i den nordindiske by McLeod Ganj, og det har også et eksilparlament, der er valgt blandt tibetanere, der er flygtet fra deres land.

Dalai Lama har i tidens løb haft flere forestillinger om sit lands fremtidige status, og for tiden foretrækker han en model, hvor ’Tibet er en republik i Den Kinesiske Folkerepublik’.

Ikke anerkendt i vesten

Præsident Volodymyr Zelenskyj kan naturligvis fortsætte kampen til det sidste fra sit kontor i Kyiv, men vil så skulle tilbringe resten af sit liv i fængsel. Som den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj vil han af den russiske marionetregering blive anklaget for den ene opdigtede forbrydelse efter den anden. Det nummer kan russerne udenad.

Vælger han at gå i eksil, er der historisk set flere eksempler. Som Dalai Lama kan de ukrainske ledere uden land også være et problem for styret i Kreml.

Hverken Nato, EU eller neutrale vestlige lande som Finland og Sverige har tænkt sig at anerkende et nyt styre i Kyiv, der udelukkende sidder på Kremls nåde. Det vil være et problem for den regering, Putin indsætter efter krigen, at den internationalt set er en paria. Uden for den russiske interessesfære vil ingen tale med den, den kan ikke lave handelsaftaler, og dens sportsfolk kan ikke deltage i mesterskaber eller Olympiske Lege.

Eksilregeringer under Anden Verdenskrig

I vores del af verden var der flere eksilregeringer under Anden Verdenskrig.

Den norske regering og kong Haakon rejste 7. juni 1940 fra Norge på det britiske krigsskib ’HMS Glasgow’ og ’regerede’ derefter fra London. Det gjorde også den belgiske, hollandske, luxemburgske, græske, jugoslaviske og polske regering.

Efter Det Tredje Riges kapitulation i 1945 kom de fleste eksilregeringer på plads i deres respektive lande.

Den polske eksilregering er den nærmeste parallel til den kommende ukrainske eksilregering, fordi den en tid regerede side og side med en ny regering i hjemlandet.

Foto: Royal Navy official photographer/Wikimedia Commons

To polske regeringer

Efter nederlaget til Hitler i efteråret 1939 flygtede den polske ledelse til Frankrig, men måtte i juni 1940 fortrække videre til London.

Den polske eksilregering var anerkendt som allieret krigsførende og takket være udbredt partisanvirksomhed hjemme i Polen bidrog den også til kampen mod Hitler og hans Wehrmacht. Dog brød Stalin sig aldrig om Londonregeringen, som polakkerne kaldte den.

Så snart Den Røde Hær var nået ind i Polen, udråbte Stalin 24. juli 1944 en ny kommunistisk regering, der i januar 1945 rykkede til Warszawa. Efter krigen satte kommunisterne sig helt på magten i Polen, og eksilregeringen tabte indflydelse.

Den mistede også sin internationale anerkendelse, da det ny styre i Polen blev anerkendt. Formelt blev eksilregeringen dog først opløst, da det kommunistiske styre faldt 1990 og blev afløst af et demokratisk valgt parlament og regering.

En af eksilregeringens mange sager var mordet på flere tusinde polske officerer i Katyn. Forbrydelsen blev i årevis benægtet af både den sovjetiske og polske regering. I Polen var det ligefrem forbudt at nævne emnet.

På den måde var eksilregeringen med til at holde sager, der var ubekvemme for det ny styre, i live.

På samme måde vil en ny ukrainske eksilregering, der har opbakning i store dele af verdensopinionen, være en torn i øjet på præsident Putin og hans kommende ukrainske håndlangere.

Danmark holdt hånden over tjetjener

Danmark har i øvrigt også i nyere tid haft et ’eksilproblem’. Da Putin i sin tid havde slået styret i Tjetjenien ned, oprettede tjetjenerne et eksilstyre i London under ledelse af guerillalederen Akhmed Sakajev.

Da Sakajev 2002 kom til København for at deltage i en tjetjensk verdenskongres, forlangte Rusland, der eftersøgte ham for terror, ham arresteret og udleveret. Udleveringsanmodningen blev afvist af Justitsministeriet, der fandt det russiske materiale for tyndt.

Derefter lagde den russiske regering Danmark på is, og først flere år efter var der kontakter mellem Danmark og Rusland på ministerniveau.