Ruslands militære opmarch skulle få Ukraine til at makke ret
Inden Ruslands invasion af Ukraine tog Politiken Historie et historisk blik på den stadig aktuelle konflikt.
Under den sidste fase af oprøret på Maidanpladsen i Kijev stod de ukrainske fagforeningers hovedsæde i lys lue, mens en ortodoks præst velsignede demonstranterne. Foto: Jacob Erbahn
Hvorfor lader Putin den russiske hær opmarchere langs Ukraines grænser netop nu?
Ruslands præsident Vladimir Putin, der gerne vil have hånd i hanke med sine nabolande, har været utilfreds med udviklingen i Ukraine siden ’værdighedens revolution’ 2013-14, hvor den russisk-venlige præsident Viktor Janukovitj blev styrtet og flygtede til Rusland.
Skiftende vestvendte regeringer i Kijev blev indtil da først og fremmest drillet med prisforhøjelser på gas og oppiskning af russiske nationalistiske stemninger på den ukrainske Krim-halvø.
Efter Janukovitjs flugt for otte år siden annekterede Rusland først halvøen Krim og startede derefter et oprør i de østligste ukrainske provinser Donetsk og Luhansk. Lige siden har Putin lagt pres på den ukrainske regering for at få en ny forfatning igennem en fredsaftale i det østlige Ukraine, så de østlige regioner kan få vetoret i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Det ville de facto gøre Ukraine til russisk lydstat.
Siden efteråret 2021 har Rusland øget presset på Ukraine ved at opstille op mod 120.000 soldater i kampklare enheder langs de ukrainske grænser og samtidig kræve en garanti fra Nato om, at Ukraine ikke bliver optaget. Går Ukraine og Nato ikke med til det, svarer Kreml ikke for konsekvenserne – heller ikke militære.
I den russiske propaganda anklages Ukraine for folkemord mod indbyggerne i de russisk støttede oprørsrepublikker og Ukraine anklages dagligt for brud på våbenhvilen, der ifølge observatører fra OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, overtrædes fra begge sider.
I 2013-2014 var der anspændt stemning på Uafhængighedspladsen i Ukraines hovedstad Kijev, som førte til voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi på pladsen, hvor over 100 demonstranter blev dræbt. Demonstranterne ville vælte præsident Viktor Janukovitj og byggede blandt andet brændende barrikader omkring pladsen. Foto: Jacob Ehrbahn/Politiken
Hvorfor er Ukraine så vigtig for Rusland?
I mange århundreder erobrede skiftende tsarer i Moskva det ene naboområde efter det andet.
Sibirien blev russisk i begyndelsen af 1700-tallet, Kaukasus indlemmet under krige 1817 til 1864, og Sortehavskysten med halvøen Krim og havnebyen Odessa blev besat 1774 under Katarina den Store (1729-96).
Store dele af det øvrige Ukraine blev russisk i 1648, og grænserne ændrede sig gennem flere århundreder. Først efter afslutningen af Anden Verdenskrig lå grænserne fast, da Sovjetunionen indlemmede Polens østlige provinser med byen Lviv i imperiet.
Især russiske analytikere peger på, at Ukraine således historisk er en del af Rusland. For