Ruslands militære opmarch skulle få Ukraine til at makke ret

Hvorfor lader Putin den russiske hær opmarchere langs Ukraines grænser netop nu?

Ruslands præsident Vladimir Putin, der gerne vil have hånd i hanke med sine nabolande, har været utilfreds med udviklingen i Ukraine siden ’værdighedens revolution’ 2013-14, hvor den russisk-venlige præsident Viktor Janukovitj blev styrtet og flygtede til Rusland.

Skiftende vestvendte regeringer i Kijev blev indtil da først og fremmest drillet med prisforhøjelser på gas og oppiskning af russiske nationalistiske stemninger på den ukrainske Krim-halvø.

Efter Janukovitjs flugt for otte år siden annekterede Rusland først halvøen Krim og startede derefter et oprør i de østligste ukrainske provinser Donetsk og Luhansk. Lige siden har Putin lagt pres på den ukrainske regering for at få en ny forfatning igennem en fredsaftale i det østlige Ukraine, så de østlige regioner kan få vetoret i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Det ville de facto gøre Ukraine til russisk lydstat.

Siden efteråret 2021 har Rusland øget presset på Ukraine ved at opstille op mod 120.000 soldater i kampklare enheder langs de ukrainske grænser og samtidig kræve en garanti fra Nato om, at Ukraine ikke bliver optaget. Går Ukraine og Nato ikke med til det, svarer Kreml ikke for konsekvenserne – heller ikke militære.

I den russiske propaganda anklages Ukraine for folkemord mod indbyggerne i de russisk støttede oprørsrepublikker og Ukraine anklages dagligt for brud på våbenhvilen, der ifølge observatører fra OSCE, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, overtrædes fra begge sider.

Hvorfor er Ukraine så vigtig for Rusland?

I mange århundreder erobrede skiftende tsarer i Moskva det ene naboområde efter det andet.

Sibirien blev russisk i begyndelsen af 1700-tallet, Kaukasus indlemmet under krige 1817 til 1864, og Sortehavskysten med halvøen Krim og havnebyen Odessa blev besat 1774 under Katarina den Store (1729-96).

Store dele af det øvrige Ukraine blev russisk i 1648, og grænserne ændrede sig gennem flere århundreder. Først efter afslutningen af Anden Verdenskrig lå grænserne fast, da Sovjetunionen indlemmede Polens østlige provinser med byen Lviv i imperiet.

Især russiske analytikere peger på, at Ukraine således historisk er en del af Rusland. For præsident Vladimir Putin, der støtter det synspunkt, er der dog også tale om klassisk geopolitik, hvor stormagter har ret til at bestemme over deres naboer.

Udviklingen i Ukraine er desuden en torn i øjet på Putin, fordi landet styres demokratisk og dermed kan risikere at blive et forbillede for utilfredse russere.

Hvad nu, hvis der bliver krig?

Rusland er langt stærkere militært end Ukraine, der har et meget lille luftvåben og flåde.

I en konventionel krig er russiske styrker derfor i stand til på få dage at erobre bl.a. den ukrainske hovedstad Kijev og havnebyen Odessa ved Sortehavet.

De færreste militæranalytikere tror, at præsident Putin planlægger en konventionel erobringskrig, men Rusland kan også ødelægge den ukrainske økonomi ved cyberangreb.

Uanset hvilken type krig, der bryder ud, må ukrainerne forsvare sig selv. Nato griber ikke ind militært, men kun politisk og økonomisk med sanktioner som eksempel stop for gas- og oliekøb og måske også udelukkelse af Rusland fra internationale betalingssystemer.

En krig vil indirekte ramme Vesteuropa, herunder også Danmark. Først og fremmest bliver der i hvert fald en overgang mangel på energi, og især tyskerne, der får 50 procent af deres gasforbrug fra Rusland, må finde de uldne trøjer frem.

Rusland er økonomisk velforberedt på sanktioner, selvforsynende med fødevarer og ser ikke ud til at lade sig skræmme:

»Vi er skide ligeglade med jeres sanktioner«, sagde den russiske ambassadør i Sverige, Viktor Tatarintsev, i februar 2021.