En klog mand sagde i forbindelse med krigene i det tidligere Jugoslavien, at ville man undgå en fredelig løsning på konflikterne, skulle man bare sende en gruppe historikere i marken. Det er nok at tillægge historikerne for stor magt og indflydelse, men at historien bruges og misbruges i såvel det godes som det ondes tjeneste, er der ingen tvivl om.
Og som om det ikke var nok, lader historikere sig mere eller mindre frivilligt og bevidst udnytte af statsmagten og politiske kræfter. Historien er imidlertid, når den kommer i kyndige og fornuftige historikeres hænder, en uhyre sammensat, ofte selvmodsigende og kompliceret affære. Men den slags historie har aldrig været synderlig populær, især ikke i krisetider og slet ikke i krigstider.
Folk vil have gode historier med helte og skurke, gode og onde – man vil vide, hvem man skal holde med – og dermed er der åbnet for et omfattende misbrug. I stedet for at være en kilde til visdom og forståelse skæres historien til og bruges til propaganda og mobilisering af befolkninger og soldater.
Det gælder i høj grad den aktuelle krig om historien mellem Rusland og Ukraine. Den blev påbegyndt længe før Ruslands erobringskrig mod Ukraine, der blev indledt i februar i år, og som siden har taget fart.
Det er med stor betænkelighed, at jeg begiver mig ud på denne slagmark.
Den russiske og senere den sovjetiske version af Ukraines historie var på grund af undertrykkelse og kontrol fra den russiske centralmagts side længe stort set eneherskende. Ukraine blev gjort til en del af den russiske stats geopolitiske storhed og prestige. Siden Ukraines uafhængighed i 1991 er ukrainerne imidlertid begyndt at hylde fortællinger, der udgør alternativer til deres historie. De baserer sig på forskellige former for modstand mod centralmagten i Moskva og ønsket og håbet om frihed.
HISTORISKE BEGIVENHEDER, der traditionelt er blevet set som den lim, der holdt de to nationer sammen, er i den grad blevet udfordret. Det gælder eksempelvis forbindelsen mellem det gamle Kyiv-rige og Rusland og de ukrainske kosakkers traktat med Rusland i forbindelse med løsrivelsen fra Polen-Litauen i 1654.
Bliv abonnent på Politiken Historie
...og få adgang til hele artiklen og meget mere!
Læs mereAllerede abonnent? Log ind her
