0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Steen Ole/Ritzau Scanpix
Foto: Steen Ole/Ritzau Scanpix
Politiken Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

50 år i det europæiske fællesskab #3: Unionsprojektet buldrede afsted, men danskerne sagde nej

Selvom der i Europa var en stor velvilje mod større gensidig afhængighed skulle der modifikationer til før Danmark blev medlem, da EF overgik til at være EU.

Politiken Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.

Europa så på mange punkter anderledes ud efter murens fald og Sovjetunionens kollaps.

Spøgelset fra Anden Verdenskrig eksisterede også stadig. Europæiske statsledere var derfor nervøse for udsigterne til et forenet Tyskland, og ønsket om større politisk afhængighed landene imellem voksede sig større.

I Danmark blev indlemmelsen i EU et større projekt, end de fleste politikere formentlig havde håbet. Det blev til fire folkeafstemninger om EU i perioden 1992-2000. Den første af slagsen i juni 1992 endte med et nej til Maastricht-trakteten, der var grundlaget for overgangen fra EF til EU.

Det skabte et stort virvar ude i Europa, men på trods af det danske nej mente statsminister Poul Schlüter stadig, at man skulle deltage i det europæiske samarbejde i »videst mulig udstrækning«. Derfor fortsatte det politiske arbejde for Danmarks deltagelse i det europæiske unionsprojekt.

Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

Læs mere:

Annonce

Forsiden