Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Da Den Peloponnesiske Krig efter flere års spændinger endelig brød i 431 f.Kr. var Athens stærke mand Perikles klar med en plan. En gigantisk mur, der forbandt Athen med havnebyen Piræus skulle sikre befolkningen mod Spartas overlegne hær af veltrænede hoplitter. Samtidig skulle fjenden tvinges i knæ ved hjælp af atheniensernes stærke flåde, der ville kunne sikre søherredømmet i og omkring det Det Ægæiske Hav. Dermed kunne man både angribe Sparta, mens forsyningslinjerne med livnødvendige ladninger af korn til Athen var sikret.
Men der var to ting Perikles ikke havde taget højde for. Hvad med alle borgerne, der var bosiddende uden for byen og måtte se deres ejendom gå tabt, når spartanerne hærgede Athens opland? Og værre endnu:
Når de mange mennesker samlede sig bag de høje bymure, blev hygiejnen dårlig og smitsomme sygdomme kunne let sprede sig...
Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.
