Kære læser,
For lidt over to år siden gik Edda Göring bort, 80 år gammel. Som efternavnet antyder, var hun rigtignok datter af topnazisten Hermann Göring, den øverstkommanderende for Luftwaffe og en af de mest magtfulde mænd i Det Tredje Rige.
Blot 8 år gammel var hun i 1946, da hendes far i sin fængselscelle begik selvmord ved hjælp af en indsmuglet cyanid-kapsel.
Selv om hun voksede op med et efternavn, der var temmelig tynget af farens forbrydelser, forblev hun loyal over for sin far. I 1991 blev hun interviewet af den amerikanske journalist Gerald Posner og sagde blandt andet om ham:
»Jeg elskede ham meget højt, og det var tydeligt, hvor meget han elskede mig«.
Endda nedtoner hun sin fars rolle i holocaust på trods af historikeres udsagn om, at Hermann Göring spillede en afgørende rolle for, at omkring seks millioner jøder blev systematisk myrdet.
»Min fars problem var hans loyalitet overfor Hitler. (....) De ting, der skete med jøderne, var forfærdelige, men de havde ikke noget med min far at gøre«, siger hun.
Et andet eksempel er Gudrun Himmler, datter af SS-lederen Heinrich Himmler, som var en af hjernerne bag holocaust. Gudrun, der ligesom Edda Göring gik bort i 2018, støttede hele livet sin far og blev ligefrem et samlingspunkt for nynazister. Blandt andet var hun med at grundlægge foreningen ’Stille Hilfe’ til støtte for SS-veteraner, og hun giftede sig med den højreekstreme politiker Wulf Dieter Burwitz.
Omvendt var børnene af Albert Speer, en af Hitlers nærmeste medarbejdere, meget kritiske over for deres fars handlinger, da de blev voksne. Særligt datteren Hilde Schramm har gjort sit for at tage afstand fra faren. Fra sin far arvede hun tre malerier, som hun solgte, og grundlagde med pengene fra salget (rundt regnet, hvad der i dag svarer til 840.000 danske kroner) Zurückgeben Foundation, en fond, som støtter jødiske, kvindelige kunstnere og forskere.
I et interview med The Guardian fra 2005 sagde Hilde Schramm, at hun selvsagt har brugt en del tid på at tænke over skyldsspørgsmålet:
»Jeg er nået frem til den konklusion, at du kan kun være skyldig i ting, du selv har gjort, eller ikke har gjort, for den sags skyld«.
Det skal du opleve:
Bog. Har vi pirret din nysgerrighed med historien om topnazistens Görings datter? Interviewet i 1991 med journalisten Gerald Posner skulle bl.a. bruges til bogen ’Hitler’s Children: Sons and Daughters of Third Reich Leaders’, som også tager fat på børn af andre nazister som Hitlers stedfortræder Rudolf Hess, SS-lægen i Auschwitz Josef Mengele og Großadmiral Karl Dönitz.
Bog. Den østrigske journalist Gitta Sereny udgav i 1995 bogen ’Albert Speer and His Battle With Truth’, hvor hun undersøger Speers viden om holocaust. Her taler hun med børnene om både deres forhold til faren og til Adolf Hitler. Igennem et spind af udspekulerede spørgsmål får hun den hyperintelligente Speer til at modsige sig selv.
Film. I anledning af dette nyhedsbrevs tema, er det oplagt at se dokumentaren ’Children of the Enemy’, der torsdag fik premiere på CPH Dox. Her følger man svensk-chileneren Patricio Galveys kamp for at hente sine syv børnebørn hjem fra den kurdiskstyrede lejr al-Hol i det nordlige Syrien. Da hans datter bliver dræbt under et luftbombardement i 2019, ved han endnu ikke, om de syv børnebørn fortsat er i live. Filmen skal vist ses!
Slutreplikken
Selv for verdenslederne kan Zoom drille en hel del.
Med venlige hilsner,
Redaktionen