Kære læser,
Den tyske jurist Fritz Bauer er ikke ret kendt herhjemme, men det burde han altså være. Uden ham havde retssagerne mod holocaustarkitekten Adolf Eichmann sandsynligvis ikke fundet sted, og Bauers anklagerholds bevisførelse i de såkaldte Frankfurt-Auschwitz-retssager lagde i 1960’erne grunden til vor tids forståelse af det nazistiske folkemord.
Fritz Bauer måtte selv før krigen flygte fra Tyskland. Som jøde, homoseksuel og socialdemokrat (SPD blev forbudt i 1933) kom han hurtigt i nazisternes søgelys, og i 1936 tog han som 32-årig til Danmark, hvor han opholdt sig frem til 1949 – kun afbrudt af flugten til Sverige 1943-45.
I den nye udgave af Politiken Historie kan du læse om Bauers tid i Danmark, som hidtil kun i ringe grad er blevet belyst. Og det er ikke småting vores skribent, historiker Sine Maria Vinther, kan løfte sløret for. En nazistisk dansk kriminalbetjent gjorde sig f.eks. store anstrengelser for at snage i Bauers seksualliv, og den tyske flygtning blev gentagne gange forhørt om sine kærlighedsrelationer.
På trods af det ubehagelige møde med den danske ordensmagt havde Bauer et blødt punkt for Danmark, som han bevarede kontakt til indtil sin død i 1968. Og det selvom han mente, at danskernes tilgang til Hitlers regime i årene inden besættelsen var dybt naiv.
Du kan læse den opsigtsvækkende historie om Bauers liv i Danmark lige her.
Det skal du opleve:
Løbet tør for læsestof i efterårsferien? Bare rolig, vi har hvad du skal bruge denne søndag (også i oplæst udgave):
Politiken Historie 1: Historikerne Elisabeth Björkenheim Andersen og Juliane Engelhardt drager i denne artikel en parallel mellem vor egen tids ’cancel culture’ og 1700-tallets protestantiske vækkelsesbevægelse pietismen. Den handler om nogle virkeligt irriterende pietister fra Viborg-egnen, der så statskirken som en ceremoniel ramme om religiøst hykleri. Læs den interessante artikel lige her.
Politiken Historie 2: Hvor fik Gandhi sine idéer om ikkevold fra? Fra et ultravoldeligt af oldindisk digt såmænd. Vores skribent Sophus er igen på pletten med øjenåbnende artikel, der bygger bro mellem oldtidens tankesæt og vor egen tids måde at anskue verden. Læs historien her.
Politiken Historie 3: En af de første og største danske modstandsfolk var en kvinde, der længe har været totalt ukendt. Jutta Graae bar et stort ansvar i en dansk-engelsk modstandsalliance i Anden Verdenskrig begyndelse, hvor hun fra sit arbejde i en københavnsk sparekasse agerede kurercentral for Churchills agenter. Læs et uddrag fra Trine Engholm Michelsens nye bog ’Storfyrstinden’ her.
Slutreplikken
På Twitter huserer profilen BoschBot, som udelukkende poster billeder af detaljer fra den nederlandske renæssancemaler Hieronymus Boschs utrolige maleri ’Lysternes Have’ – en kilde til evig forundring.