0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Erik Petersen
Foto: Erik Petersen
Nyhedsbrev - Politiken Historie

Allieret med fjenden

Danskerne frygtede samarbejdet

Nyhedsbrev - Politiken Historie

Kære Læser

I midten af 1950’erne begyndte Danmark og Vesttyskland så småt at nærme sig et militært samarbejde, men politikerne gik stille med dørene. Den danske befolknings hukommelse var nemlig ikke så dårlig, at de helt havde glemt, hvem der besatte dem under krigen.

De militære tilnærmelser centrerede sig om en fælles flådekommando, men de danske politikere trak processen i langdrag af frygt for vælgernes reaktion. Undskyldningerne var mange. Der var jo Suez-krisen i efteråret 1956 at tage stilling til først, og så skulle Folketingsvalget i maj 1957 da også lige overstås, lød begrundelserne.

Hvad, den danske befolkning heller ikke var klar over, var, at det unævnelige militære samarbejde med tyskerne allerede var startet i 1949. Der var nemlig ingen vej udenom.

Det danske forsvar stod nærmest på bar bund efter Anden Verdenskrig. Man havde stort set kun Hjemmeværnet at sætte ind i tilfælde af en invasion. Noget måtte gøres, selvom store dele af befolkningen var imod.

Ny forskning kortlægger forløbet, der endte med en stor fælleskommando i Karup. Bliv klogere her.


Det skal du også læse (eller høre):

Nyt afsnit af Kongerækken. Napoleon led en krank skæbne på det fjerne Sankt Helena, men selvom han døde i 1821, forsvandt han aldrig fra folks bevidsthed. Allerede inden sin død arbejdede han på sine erindringer, og her forsøgte han at gøre sig selv til revolutionens frelserfigur.

Men var han nu også det? Franskmændene diskuterer stadig Napoleons eftermæle.

Du finder det seneste afsnit af Kongerækken bag dette link.

Fra feminist til nazist. Den berømte forfatter Olga Eggers var en progressiv kvindesagskæmper, der pludselig sprang ud som nazist og erklæret antisemit. Find ud af, hvordan hun gik fra at flirte heftigt med den kulturradikale jøde Georg Brandes til at forfatte smædeskrifter om samfundsundergravende jøder og racerenhed. Læs her.

Vi går ud med et brag. Der blev jublet, da de første atombomber faldt i 1945. Siden spredte frygten sig. Sørg for at have et lager af mad og undgå at gå i panik, lød budskabet til danskerne, da bekymringen for en atomkrig voksede i takt med prøvesprængninger verden over. Læs mere her.


Slutreplikken:

Hvis du ikke har fået nok af historien om Olga Eggers, så kan du se første afsnit i DR’s nye dokumentarserie ’De ville dø for sagen’. I fire afsnit fortæller historikere om de prominente kvinders kamp for henholdsvis revolutionen, vorherre, demokratiet og nazismen.

Find serien her.

DET SKAL DU LÆSE I DAG