Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Engang var Kina et fjernt og eksotisk uland. Sådan er det ikke længere. 30 år efter massakren på Den Himmelske Freds Plads er Kina en supermagt, hvis indflydelse rækker langt ind i Danmark.
Politikere herhjemme slår knuder på sig selv for at imødekomme de kinesiske kolleger, og dansk politi rev tibetanske flag ud af hænderne på demonstranter under de kinesiske statsbesøg i begyndelsen af 2010’erne.
Danmark har længe måttet føje verdens stormagter. Men Kina minder ikke om det USA, der plejer at svinge taktstokken, og generalsekretæren for Folkerepublikkens kommunistiske parti, Xi Jinping, er ingen fortaler for det liberale demokrati, vi bekender os til.
For at forstå det store land i øst må vi se længere tilbage end til formand Maos blodige kulturrevolution efter Anden Verdenskrig. Det moderne Kinas syn på verden er formet af ydmygelserne i 1800-tallets opiumskrige, da det mægtige gamle kejserrige blev trådt under fode af briterne og tvunget til at handle med vestlige magter, det dybest set var uinteresseret i.
Den erfaring synes stadig at rumstere i baghovedet på de kinesiske ledere.
Sjette udgave af Politiken Historie sætter fokus på Danmarks og det øvrige Vestens møde med Kina – nyttig viden til en fremtid domineret af en ny og anderledes stormagt.
God fornøjelse.
