Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Næste:
Næste:Næste:
POLFOTO:
British Air Ministry
Den tyske by Darmstadt ved slutningen af Anden
Verdenskrig. Darmstadts kemiske fabrikker og glasproduktion var genstand for de allieredes bombardementer under krigen, hvilket efterlod over halvdelen af byen i ruiner.
Den europæiske krise:
Fornuftsægteskab og bitter skilsmisse
Brexit, Trump og Rusland får de europæiske ledere til at stå tættere sammen. Men indefra trues de af vælgernes flugt mod fløjene og den voksende nationalisme. Spændingerne har rod i fortiden, og fællesskabet er fra første færd gået fra krise til krise.
Men samtidig trues de selv samme ledere indefra af vælgernes vandring mod de politiske fløje og af den voksende nationalisme. De partier omkring den politiske midte, der i de fleste medlemslande har delt magten i årtier, er svækkede eller helt gået i opløsning.
Det store spørgsmål er, hvilken strøm der er stærkest: driften mod stærkere sammenhold for at stå imod den ydre trussel eller svækkelsen af den politiske midte? EU’s egen dramatiske historie kan måske give et fingerpeg om svaret.
Helt fra begyndelsen har det europæiske projekt været omdiskuteret, og tit er bølgerne gået højt:
Fodbold-VM for herrer i slutningen af 2022 i Qatar er den foreløbige kulmination på, hvordan sporten til stadighed anvendes som et politisk værktøj. Den tendens har i nyere tid fået betegnelsen ’sportswashing’, men er ikke dækkende for sportens politiske ansigt.
Denne udgave af Politiken Historie tager livtag med en sejlivet myte i den nationale selvforståelse: at Danmark i 1848-49 på fredelig vis og med opbakning fra et enigt folk erstattede enevælde med folkestyre; at vores land med ét blev et demokrati.
Overgangen var nemlig hverken hurtig eller fredelig. Den varede mange årtier og var præget af politisk uro og voldelige sammenstød, og de blodige slagmarker, som kendetegnede de to slesvigske krige, er også en del af historien om transitionen fra enevældig helstat til demokratisk nationalstat.
De fleste vil nok være enige i, at grundloven i 1849, som gav blot 15 procent af danskerne politisk medindflydelse, ikke gjorde Danmark til et fuldt udviklet demokrati. Men i temaets åbningsartikel bringer skribenten René Karpantschof denne anke et sk
