0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Roberto Fortuna & Kira Ursem/Nationalmuseet
Foto: Roberto Fortuna & Kira Ursem/Nationalmuseet

Det fineste fund i den fynske dronningegrav var en bjergkrystalkugle med en tidlig kristen lykkeformular på græsk, som vi ikke kender den præcise betydning af. Ankeret indikerer, at hun var kristen.

Rusland og Danmark: Skellet mellem den katolske og ortodokse kirke blev for stor

Der var tætte kulturelle og religiøse bånd mellem Danmark og Rusland, indtil kontakten i løbet af middelalderen kølnedes på grund af politiske og religiøse skel.

FOR ABONNENTER

Dronningegraven viser, at kontakten mellem Danmark og det, vi i dag kalder Rusland, blev etableret tidligt. Relationen mellem landene fylder ikke meget i moderne dansk historieskrivning, men helt op mod år 1200 var der stærke kirkelige, dynastiske og handelsmæssige bånd mellem de to områder. Herefter gjorde religiøse skel og økonomiske barrierer afstanden større.

I 800-tallet begyndte skandinaver for alvor at etablere sig i Rusland, og dermed kom de i tæt kontakt med den østlige kristendom. En fyrste ved navn Rurik blev i 862 inviteret til at blive hersker af lokale folkeslag i det nordlige Rusland, fortæller ’Beretningen om de forgangne tider eller Nestorkrøniken’, som er nedskrevet i Kijev omkring 1113.

Det er usikkert, om Rurik kom fra Sverige eller Danmark, hvor flere medlemmer af kongefamilien i 800-tallet hed Rurik, men han fik etableret sig som hersker over en vigtig handelsstation ved Ladoga-søen og snart over Holmgård, forløberen til byen Novgorod. Ruriks efterkommere udvidede riget og flyttede hovedsæde til Kijev.

Bliv abonnent på Politiken Historie

...og få adgang til hele artiklen og meget mere!

Læs mere

Forsiden