Først fra midten af 1800-tallet blev 24. december juletidens højdepunkt, og juletræet begyndte først for alvor at blive udbredt ved udgangen af århundredet. Således kom træet, gaverne, julemiddagen og familien til at danne centrum for den borgerlige julefejring, der også ligger til grund for nutidens juletraditioner. Da arbejderbevægelsen og den politiske venstrefløj i begyndelsen af 1900-tallet rettede skytset mod den borgerlige kultur, var det derfor ikke underligt, at blikket hurtigt faldt på julen.
SOCIALDEMOKRATER ARBEJDEDE i 1920’erne og 1930’erne på at omforme juletræsjulen og give den et nyt præg. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom udgav i en årrække et tidsskrift ved navn Solhverv – Socialistisk Julehæfte. Bevægelsen organiserede desuden alternative ’solhvervsfester’, der kombinerede skikke fra de førkristne lysfester med socialistiske idealer.
Der blev marcheret om juletræet, som til lejligheden blev pyntet med røde flag og stearinlys.
Ved at ty til hedenske midvinterskikke forsøgte man at rense julefejringen for både religiøse og borgerlige elementer. Arrangementerne kommunikerede også en tydelig kritik af indsatsen for at nedbringe arbejdsløsheden i en krisetid.
Gennem julen kunne man på én og samme tid kritisere almissetanken, religionen og borgerskabets kultur.
Blandt danske kommunister gik man endnu længere og forsøgte at skrotte juletræet – symbolet på den borgerlige julef