Før 4. juni 1920 tilhørte disse ungareres forfædre ikke minoriteter, men majoriteter i det store ungarske rige, som var en ligeværdig del af det østrigungarske dobbeltmonarki.
Efter 4. juni 1920 tilhørte de de to tredjedele af befolkningen, som Ungarn mistede, fordi de boede i egne, Ungarn måtte afstå, i alt 72 procent af landet.
Det er det sår, det ikke særlig subtile guillotine-mindesmærke i Bekescsaba refererer til. Og det er det sår, Orbán i dag udnytter til at skaffe Fidesz flere stemmer.
Fredsbetingelserne for Ungarn ved Trianon var hårdere end dem, Østrig måtte acceptere i Saint-Germain-en-Laye-fredstraktaten, der igen var hårdere end det diktat, Tyskland blev tvunget til at æde ved Versailles. Alligevel er Versailles-traktaten langt den mest kendte og anføres ofte som årsag til revisionismen i Tyskland op gennem 1930’erne og som en af grundene til, at det lykkedes Hitler at overtage magten og få opbakning til sit projekt om Det Tredje Rige.
Fælles for magterne på den tabende side i Første Verdenskrig var, at de forventede en fredsforhandling, som de var blevet lovet ved våbenhvilen, der trådte i kraft 11. november 1918 klokken 11 om formiddagen.
Fælles for dem var ligeledes, at det fik de ikke. I stedet blev de med trusler om militær invasion tvunget til at underskrive vindernes fredsdiktat. For Tyskland (Versailles-traktaten, 4. maj 1919) betød det tabet af 13 procent af befolkningen og 10 procent af territoriet samt 1,6 millioner kvadratkilometer kolonier.
Bliv abonnent på Politiken Historie
...og få adgang til hele artiklen og meget mere!
Læs mereAllerede abonnent? Log ind her
