Når man skærer ind til benet, har EU’s udfordringer de senere år handlet om præcis det samme, som Europa rodede med i mellemkrigstiden: grænser og styreform.
Efter Brexit-afstemningen i 2016 måtte Europas ledere, der ellers var vant til konstant at ekspandere, vænne sig til, at en medlemsstat gerne ville forlade samarbejdet. Omtrent samtidig, fra 2015, kom der stort pres på EU’s ydre grænser med flygtningestrømmene, hvorfor hegn, der minder en del om dem, der ellers forsvandt med Jerntæppets fald i 1989, og som EU har haft som projekt at fjerne, pludselig blev rejst. Og fra øst presser Rusland EU’s nabostat Ukraine, hvilket især bekymrer de næste i rækken, dem med de dårlige historiske erfaringer: polakkerne og balterne.
Samtidig er EU’s grundværdier om demokrati og retsstat blevet voldsomt udfordret i specielt Polen og Ungarn, der bruger historien som argument for at definere disse begreber helt anderledes, end det liberale demokratiske Vesten gør.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv bagklog
Som abonnent hos Politiken Historie kan du få adgang til hele vores digitale univers.
Læs mereAllerede abonnent? Log ind her
