0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privateje. Public Free Domain
Illustration: Privateje. Public Free Domain

Hopfenmarkt og Sankt Nikolai-kirken i Hamburg under branden i 1842.

Sproget skabte skel: Grænselandets stødpude blev konfliktzone

Moderne grænser er simple. De består af en streg på et landkort. Det gælder også de 69 kilometer, som udgør den dansk-tyske grænse. Men engang udgjorde grænselandet et område, hvor det var vanskeligt at definere præcist, hvor det ene samfund ophørte, og det andet begyndte. Året 1842 blev skelsættende.

Politiken Historie
FOR ABONNENTER

En søjle af ild og røg viste sig på nattehimlen over tobaksfabrikant Edvard Cohns pakhus i Deichstrasse i Hamburg, og snart genlød den mægtige handelsby af stormklokker, trompetfanfarer og mennesketummel. En strid vestenvind førte flammerne i retning af bryggeriet i naboejendommen, hvor gnister greb fat i tagkonstruktionen og antændte bunker af korn og malt på tørreloftet.

Natten til Kristi himmelfartsdag i maj 1842 blev en sand rædselsforestilling. Inden morgensolen kom til syne, havde Hamburgs bymidte været udsat for en katastrofe af enorme dimensioner. Først og fremmest for indbyggerne, men også for dem, som var afhængige af byen, og de var ikke få.

Hamburg var et af Europas største varemarkeder og fuld af driftige forretningsmænd, foretagsomme fabrikanter og økonomiske spekulanter, som herskede over et enormt handelsterritorium. Derudover var byen mellemled for store dele af den danske handel med udlandet.

Særligt
juletilbud

4 magasiner for kun 349 kr.

Læs mere

Annonce