Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Næste:
Næste:Næste:
Foto:
Det Kongelige Biblioteks billedsamling
Natten mellem 16. og 17. januar 1772 var det slut for Struensee, der bogstavelig talt blev taget på sengen. Den temperamentsfulde oberst Köller, der var en af hovedpersonerne i teaterfejden, var til stede ved arrestationen.
250-året for den danske trykkefrihed:
Den ny offentlighed udløste tilskuerkrig i teatret
For 250 år siden bragte den unge jurist Peder Rosenstand-Goiske næsten Kongens København på oprørets rand. Han brugte Struensees nye ytringsfrihed til at kritisere Det Kongelige Teater og dets direktør.
Hændelserne havde deres udspring på Det Kongelige Teater, hvor forfatteren Niels Krog Bredal som nyudnævnt direktør for teateret satte sit eget syngestykke ’Tronfølgen i Sidon’ op som start på efterårssæsonen 1771. Musikken til stykket var af komponisten Giuseppe Sarti og havde tidligere været spillet i april samme år.
Det var næppe plot og handling, der gjorde stykket populært, men snarere musikken. Mens trykkefrihedens gyldne forår gik i svang, gik københavnerne rundt og nynnede melodier fra det tilforladelige og klodsede stykke.
Måske regnede Bredal nu med, at han som nystartet leder kunne konsolidere sig ved at gentage en nogenlunde sikker succes. I så fald forregnede han sig.
Fodbold-VM for herrer i slutningen af 2022 i Qatar er den foreløbige kulmination på, hvordan sporten til stadighed anvendes som et politisk værktøj. Den tendens har i nyere tid fået betegnelsen ’sportswashing’, men er ikke dækkende for sportens politiske ansigt.
Der mangler noget i fortællingen om den danske grundlov
5. juni hylder vi vores demokrati, men den første grundlov fra 1849 var slet ikke særlig demokratisk. Bliv klogere på vejen til dansk demokrati i den nye udgave af Politiken Historie.
Denne udgave af Politiken Historie tager livtag med en sejlivet myte i den nationale selvforståelse: at Danmark i 1848-49 på fredelig vis og med opbakning fra et enigt folk erstattede enevælde med folkestyre; at vores land med ét blev et demokrati.
Overgangen var nemlig hverken hurtig eller fredelig. Den varede mange årtier og var præget af politisk uro og voldelige sammenstød, og de blodige slagmarker, som kendetegnede de to slesvigske krige, er også en del af historien om transitionen fra enevældig helstat til demokratisk nationalstat.
De fleste vil nok være enige i, at grundloven i 1849, som gav blot 15 procent af danskerne politisk medindflydelse, ikke gjorde Danmark til et fuldt udviklet demokrati. Men i temaets åbningsartikel bringer skribenten René Karpantschof denne anke et skridt videre. Han ser grundloven af 1849 som et decideret værn mod et ægte demokratisk samfund med deltagelse af de bredere samfundslag.
Vi sætter også fokus på de samfundskræfter, der i årene efter grundlovens indførelse kæmpede for indflydelse. Dem, der i 1848 ønskede at give langt flere borgere politiske rettigheder, kvindernes lange vej til optagelse i det demokratiske fællesskab og Folketingets bitre magtkampe mod kongen og Landstinget.
Artiklerne skulle gerne nuancere vores blik på udviklingen af det danske folkestyre. Danmark blev ikke med et trylleslag og i fredelig overensstemmelse mellem konge og folk det demokrati, vi kender i dag. Vejen var lang og ujævn.
Foruden artikler om dette tema kan man læse den fascinerende historie om en af modstandskampens oversete kvinder, om Tyrkiets historiske vaklen mellem Vesten og Rusland og antik litteraturforstoppelse. God læselyst.
Læs mere
Fra fotoarkivet:
Kold øl, varme fristelser
Kvinden bag abortafgørelsen fra 1973 fik ikke selv meget ud af den fri abort
