Danske ministre har før haft møder med moralsk tvivlsomme ledere

Den daværende ministerpræsident i Sovjetunionen, Nikita Khrusjtjov, besøgte i 1964 statsminister Jens Otto Krag og Helle Virkner i deres rækkehus på Frederiksberg. På billedet hilser Khrusjtjov på datteren Søsser.

Khrusjtjov ønskede en såkaldt fredelig sameksistens med Vesten, men fastholdt Sovjets magt i det østlige Europa og optrappede militært for at holde en vis jævnbyrdighed med USA.

Kort efter mødet med Krag blev han efter sin hjemkomst væltet af kammeraterne i Moskva under kuplignende omstændigheder.

Leonid Bresjnev blev generalsekretær i kommunistpartiet og leder af Sovjetunionen efter Khrusjtjovs fald i 1964. Han havde blandt andet ansvaret for den sovjetiske invasion af Tjekkoslovakiet i 1968 og besættelsen af Afghanistan i 1979.

I 1973 drog statsminister Anker Jørgensen på officielt besøg i Moskva. »Om aftenen skulle vi i Bolsjoj-balletten og se ’Svanesøen’. Men vores taler trak ud, især syntes jeg jo, Bresnej talte meget og længe. Da jeg gjorde ham opmærksom på, at vi skulle nå teatret, svarede han: »Der er ingen, der begynder, før vi kommer«. Og ganske rigtigt. Vi kom 20 minutter for sent, publikum rejste sig for os – og så kunne tæppet gå«, skriver Anker Jørgensen om besøgt i sin erindringsbog ’Min verden fortalt i billeder’.

Bresjnev var Sovjetunionens leder frem til sin død i 1982.

Det var det første og eneste statsbesøg i DDR, Poul Schlüter drog på i 1988. Forud for mødet med stats- og partichef Erich Honecker havde Schlüter fået en form for brugsanvisning for, hvordan et sådant møde skulle foregå.

Ordet »Østberlin« var et af de ord, han ikke måtte nævne. Det kommunistiske diktatur anså det blot som »DDR’s hovedstad«. Schlüter ønskede et ordentligt forhold og undlod at sige »Østberlin«. Efter besøget skrev han til Honecker og bad om at få løsladt 18 østtyske systemkritikere, som havde søgt ly hos den danske ambassade og siden var blevet udleveret til politiet.

Her stod der på adressen »Berlin«.

Schlüter anede på det tidspunkt intet om, at DDR blot lidt over et år senere ville bryde sammen.

I 2008 var Anders Fogh i Beijing til Asia-Europe Meeting, hvor han bl.a. mødtes med kinesiske premierminister Wen Jiabao. Efter sit første besøg i 2004, var han flere gange i Kina i sin tid som statsminister.

Fogh var i 00’erne dybt fascineret af Kina og landets effektive væksteventyr og ønskede mere samarbejde med det enorme land.

Siden er fascinationen svundet ind. Sidste år mente Fogh i et interview med Berlingske, at Danmark skal gøre op med det strategiske partnerskab med Kina. Endda indrømmer han, at han tog fejl af Kina.

Fogh har oprettet fonden Alliance of Democracies Foundation, hvor han ved et møde i juni 2020 inviterede Taiwans præsident og demokrati-aktivister fra Hongkong. Ikke tiltag, der ligefrem huer kineserne.

Da Lars Løkke Rasmussen overtog statsministerposten fra Anders Fogh i 2009, blev han i forbindelse med gasledningen Nord Stream 1 inviteret til Rusland som den første danske regeringsleder siden 1996.

To år senere kom Vladimir Putin så til København, hans første visit til Danmark.

På et pressemøde med Lars Løkke takkede han for dansk opbakning til Nord Stream-projektet. Han nåede også forbi Mærsk og sågar Amalienborg for at møde Dronningen. Aftenen sluttede af på Færgekroen i Tivoli.

»Så sad vi på Færgekroen på sådan en ponton ude i vandet og snakkede. Han fortalte blandt andet om sin tid som KGB-agent i Østtyskland«, har Løkke i Euroman berettet om sin sludder med Putin.

Egentlig skulle den russiske autokrat være fløjet hjem kl. 19, men han blev efter sigende til midnat.

Det var det første officielle besøg fra et kinesisk statsoverhoved i Danmark, da Kinas præsident Hu Jintao i juni 2012 besøgte København og mødtes med statsminister Helle Thorning Schmidt.

Besøget skulle vise sig at være historisk på flere måder. Det var nemlig under dette besøg, at politiet tog Tibet-flag fra demonstranter og skærmede dem, så Hu Jintao og den kinesiske delegation ikke så de danske protester mod Kinas undertrykkelse af Tibet.

Forholdet mellem Kina og Danmark skulle med statsbesøget gerne stabiliseres, da der havde været temmelig kold luft mellem landene, eftersom Tibets åndelige overhoved Dalai Lama i 2009 besøgte Lars Løkke Rasmussen på Marienborg.

Endnu i dag undersøger Tibetkommissionen eventuelle grundlovsbrud på demonstrationsfriheden under Hu Jintaos besøg.