0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

En af danmarkshistoriens største konger drog sit sidste suk på Gurre - i dag er kun resterne af højborgen tilbage

Gurre er en vigtig brik i fortællingen om den barske 1300-tals-konge Valdemar Atterdag, og selvom Gurre siden mistede sin betydning og derfor blev brugt som stenbrud tager resterne af højborgen sig alligevel ganske imponerende ud, når man kommer forbi på landevejen.

22. juli 2021
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kongerækken hos Politiken Historie

Kongerækken i ruiner #4: En af danmarkshistoriens største konger drog sit sidste suk på Gurre
Kongerækken i ruiner #4: En af danmarkshistoriens største konger drog sit sidste suk på Gurre

Henter…

»Lad blot Gud beholde sit Himmerige, hvis jeg kan beholde Gurre«.

Sådan sagde Valdemar Atterdag ifølge sagnet om borgen Gurre nær Helsingør i Nordsjælland. Om han virkelig sagde sådan vides ikke, men under alle omstændigheder udbyggede han borgen, der på daværende tidspunkt havde et par hundrede år på bagen.

Og da Valdemar Atterdag efter 35 dramatiske år med talrige krig, pest og voldsomme magtkampe i 1375 nåede til vejs ende, var det på Gurre han drog sit sidste suk.

Tiden omkring kongens afsked med denne verden blev beskrevet af repræsentant fra det tyske forbund af hansestæder, der netop på det tidspunkt ønskede at få kongen i tale.

Kongens nære rådgiver Henning Podebusk trådte i stedet frem og meddelte, at kongen var syg og spurgte endda ind til, hvordan Hansestæderne ville stille sig, hvis Valdemar Atterdag ikke klarede den.

Ved sit dødsleje på Gurre havde 55-årige Valdemar Atterdag ærkebiskoppen fra Lund, Roskildes biskop og syv riddere.

I dag forbindes Valdemar Atterdag mere med det større Vordingborg Slot og sit hvilested i Sorø Klosterkirke.

Men Gurre er også en vigtig brik i fortællingen om den barske 1300-tals-konge, og selvom Gurra siden mistede sin betydning og derfor blev brugt som stenbrud tager resterne af højborgen sig alligevel ganske imponerende ud, når man kommer forbi på landevejen.


Serien er tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen, Ida Østergaard, Kristian Jensen, Marcus Grønbech, Hans Erik Havsteen og Anders Olling.

Sommerserie

Kongerækken i ruiner

Ofte kræver det en ualmindeligt god fantasi at mærke historiens vingesus ude ved de danske fortidslevn. Det, der i dag blot står tilbage som ruiner, var engang væggene, der lyttede til kongernes og adelens liv.


I Politiken Histories nye podcastserie ’Kongerækken i ruiner’ besøger journalist Anders Olling og historiker Hans Erik Havsteen kloster- og slotsruiner og fortæller i seks afsnit de fascinerende historier fra deres storhedstid.


Dette er fjerde afsnit i serien, hvor vi er taget til Gurre Slotsruin i Nordsjælland.


Tidligere besøgte vi Nykøbing Falster, Lilleborg på Bornholm og Trøjborg i Sønderjylland.


Læs mere: