Omvendt gik en del af min tid som journalist for tysk radio og tv med at berette om forhold, hvor Danmark var forud for og inspirerede den politiske og samfundsmæssige diskussion i Tyskland, om det så var arbejdsmarkedsmodeller, børnepasning, digitalisering eller den grønne omstilling. På det personlige plan kan man som tysker i dag bo og bevæge sig rundt i Danmark uden at møde de store fordomme eller dumsmarte bemærkninger om besættelsen eller den nazistiske fortid.
Det må siges at være et fremskridt – bare spørg forfatteren Knud Romer om hans opvækst med tysk baggrund på Falster et par årtier tidligere. Ifølge de lejlighedsvise skåltaler er det dansk-tyske forhold altså i den skønneste orden. ’Det kunne være møj værre’, som det siges i det jyske. Men måske det alligevel for en stund er mere interessant at dykke ned under overfladen og tilføje glansbilledet et par nuancer. For det er alligevel slående, hvor markante forskelle der stadig er på Danmark og Tyskland i måden at betragte og gå igennem verden på.
Et eksempel er fra foråret 2021, hvor der både i Tyskland og Danmark ligesom i resten af Europa herskede en del utilfredshed over den igangværende vaccinering mod covid-19. Politikerne ville gerne fremstå handlekraftige, men forventningerne var en del højere, end der var vaccine til rådighed. I Europa havde man valgt at koordinere indkøb af vaccine via EU-Kommissionen og havde aftalt en solidarisk fordeling blandt medlemslandene.
Bliv bagklog
Som abonnent hos Politiken Historie kan du få adgang til hele vores digitale univers.
Læs mereAllerede abonnent? Log ind her
