Danskernes drukvaner tog fart i 1970'erne, men kun ét parti ville skærme de unge
Det er ikke mange år siden, at Kristeligt Folkeparti stod mutters alene med sit ønske om at gøre det forbudt for unge under 16 år at købe alkohol i butikker. Først i 2004 blev den grænse indført, og den er stadig lav i forhold til i alle andre nordiske lande.
Den tredje Beat-festival på Dyrskuepladsen i Roskilde, sommeren 1973. Sommeren var varm, og besøgstallet nåede op på svimlende 15.000. Foto: Ebbe Andersen
FAKTA
Sådan er loven i dag
Unge under 16 år: Unge under 16 år må hverken købe alkohol i detailhandlen eller få serveret alkohol på restauranter, cafeer og barer.
Unge mellem 16 og 18 år: 16- og 17-årige unge må købe alkohol med en alkoholprocent op til 16,5 pct. i detailhandlen, men de må ikke få serveret alkohol på restauranter, cafeer og barer.
Unge på 18 år: Unge, der er fyldt 18 år, må købe alkohol med en alkoholprocent over 16,5 i detailhandlen og få serveret alkohol på restauranter, cafeer og barer.
Lyt
Alkoholpolitik og aldersgrænser var fyord i 70'erne. Ét parti tog dog kampen op
Alkoholpolitik og aldersgrænser var fyord i 70'erne. Ét parti tog dog kampen op
Alkoholpolitik! Aldrig i livet!
Det var budskabet, da den socialdemokratiske indenrigsminister Egon Jensen 9. marts 1977 gik på talerstolen i Folketinget for at præsentere en ny redegørelse om alkohol.
»Selve ordet alkoholpolitik fremkalder hos mig forestillinger i retning af forbud, restriktioner og andre ubehageligheder«, sagde socialdemokraten.
»Jeg mener virkelig ubehageligheder, fordi jeg mener at kunne konstatere et velkendt næsten lovmæssigt mønster, såfremt et produkt bliver belagt med sådanne restriktioner, at produktet får karakter af ’forbuden frugt’«.
»Det starter med offentlig opskræmthed, der igen resulterer i mere eller mindre strenge forbud eller kontrolforanstaltninger. Det viser sig imidlertid snart, at strenge forbud ingen problemer løser. Snarere tværtom. Udgifterne til finansiering af håndhævelsen af forbuddene vokser. Flere og flere mennesker bliver unødigt kriminaliserede. Professionelle kriminelle bagmænd eller smuglere påtager sig at forsyne markedet med det kontrolbelagte produkt. Dette medfører igen en yderligere acceleration af volden og kriminaliteten«.
Kristeligt Folkeparti var imod loven om fri abort, der blev vedtaget i maj 1973. Danmark var et af de første vesteuropæiske lande, der legaliserede fri abort. Foto: Lars Hansen
Egon Jensens udtalelse virker overraskende, eftersom alkoholforbruget – især øldrikkeriet – i Danmark var steget markant i løbet af 1960’erne og 1970’erne, uden at nogen rigtig havde bekymret sig. Og det gennemsnitlige forbrugsniveau i Danmark var derfor kommet til at adskille sig væsentligt fra forbruget i de andre nordiske lande.
Forbruget ville formentlig være fortsat med at stige, hvis ikke Kristeligt Folkeparti i midten af 1970’erne gang på gang havde fremsat lovforslag om forbud mod alkoholreklamer, om et forbud mod frit salg af alkohol fra butikker til unge under 18 år og om håndhævelse af det herskende forbud mod udskænkning til unge under 18 år.
Hver gang blev forslagene nedstemt, men indsatsen betød alligevel, at Kristeligt Folkeparti sammen med Radikale Venstre og Venstre fik fremprovokeret, at indenrigsministeren over for Folketinget skulle redegøre for forskellige aspekter af alkoholproblemet. Det var den bundne dagsorden, at alkohol blev opfattet som et problem, der i 1977 fik indenrigsminister Egon Jensen op i det røde felt på Folketingets talerstol.
Kristeligt Folkepartis engagement var ikke uventet. Partiet blev i 1973 valgt ind i Folketinget ved jordskredsvalget og red på en bølge af modstand primært mod indførelsen af fri abort, der var vedtaget et halvt år før valget, og sekundært mod ungdomsoprøret på universiteterne, mod Christiania, den frie porno, narkotika og alkohol – og også den ølkultur, der fulgte i kølvandet på 1970’ernes venstreorienterede ungdomskultur.
Hilmar Baunsgaard (R) stod i perioden 1968-71 i spidsen for VKR-regeringen, som blandt meget andet var kendt for frigivelsen af pornografien i 1969 og demokratiseringen af universiteterne med styrelsesloven i 1970. Dette foto, taget af Benny Jensen, blev i øvrigt årets pressefoto i 1975.
Partiet havde sine rødder i Indre Mission, og en del af medlemmerne støttede også Blå Kors’ sociale redningsarbejde blandt alkoholikere.
Kristeligt Folkeparti argumenterede med, at både udskænkning på beværtninger og butikssalg af alkohol til unge under 18 år faktisk havde været forbudt indtil 1970.
Under forhandlingerne af restaurationsloven i 1970 var en bestemmelse om forbud mod detailsalg af alkohol til de unge under 18 år helt ubemærket gledet ud. Der havde end ikke været debat om, at de unge under 18 år dermed de facto fik tilladelse til at købe alkohol i almindelige butikker. Loven var vedtaget af et enstemmigt Folketing 20. marts 1970, mens Hilmar Baunsgaard stod i spidsen for VKR-regeringen (Venstre, Konservative, Radikale Venstre). Og siden havde man tilsyneladende også opgivet at kontrollere de unges alder ved udskænkning på beværtninger.
Ganske vist havde Kristeligt Folkepartis Inger Stilling Pedersen allerede i oktober 1974 spurgt den daværende indenrigs- og socialminister, Jacob Sørensen fra Poul Hartlings Venstre-regering, om han ville tage skridt til igen at indskrænke eller forbyde butikssalg af øl og spiritus til personer under 18 år.
Men Inger Stilling Pedersen fik at vide, at et sådant forbud ville være »alt for let at omgå, og allerede det er en grund til, at man ikke bør indføre det«, lød svaret fra indenrigsministeren.
Selv dronningens gardere drak på åben gade, endda direkte af flasken! Året var 1982, to år før danskernes alkoholforbrug nåede sit hidtil højeste niveau, og pelshuer og punkere drak håndbajere ved springvandet på Gammeltorv. Foto: Jesper Stormly Hansen
Men Kristeligt Folkeparti fik igen i løbet af foråret 1977 restaurationsloven på dagsordenen. Det førte til begrænsninger med hensyn til tildeling af alkoholbevilling til klubber og foreninger for unge, men det lykkedes ikke at få tacklet spørgsmålet om håndhævelse af aldersgrænsen ved udskænkning af alkohol på beværtninger.
Et forslag om, at der skulle afkræves »behørig med fotografi forsynet legitimation for, at aldersbetingelsen er opfyldt«, hvis der forelå rimelig tvivl om, hvorvidt en restaurationsgæst var fyldt 18 år, blev bare afvist. Så langt var man trods alt ikke til sinds at gå i Danmark – før 30 år senere.
Da indenrigsminister Egon Jensen (S) stod på talerstolen i 1977, var Danmark altså et sted, hvor unge frit kunne købe og drikke alkohol. Og det gjorde de så, hvilket Kristeligt Folkepartis medlemmer instinktivt så gigantiske faresignaler i. Der var alt for liberal adgang til bevilling til udskænkning af alkohol for klubber, sportsbegivenheder og idrætsforeninger, hvis virke netop var målrettet unge. Og der var ingen kontrol med de unges alder.
Partiet og pressen kunne opregne eksempler på faretruende drikkeri blandt de unge rundtom i landet. I den efterfølgende debat lykkedes det Kristeligt Folkeparti at skabe lydhørhed for en sundhedspolitisk alliance med Venstre, der var kendt for at have en stærk forankring i det lokale forenings- og idrætsliv, og med Radikale Venstre, som faktisk oprindeligt havde været skeptisk over for fri alkohol.
Men indenrigsministeren affærdigede de tre partier ved at sige, at det var »en tilsyneladende udbredt antagelse, at især de unges stigende alkoholforbrug er et problem«, og han angav som årsag, at pressen havde en tendens til at beskæftige sig med det usædvanlige – det sensationsprægede ud fra »enkeltstående tilfælde om unges umådeholdne alkoholmisbrug«.
Redegørelsen gav dog anledning til en skærpet retorisk debat i de følgende år mellem dem, der talte for en alkoholpolitik og forbud, på den ene side, og dem, der gik ind for oplysning og behandling, på den anden side.
Bygningsarbejdere nyder en øl med bygherren omkring 1930. Det er Palladiumbiografen de er ved at bygge. Foto: Tage Christensen
Det alkoholliberalistiske flertal i Folketinget blev op gennem 1960’erne og 1970’erne båret hen over den politiske midte – af Socialdemokratiet og arbejderbevægelsen, som varetog konsumenternes interesser, og Det Konservative Folkeparti, som også varetog alkoholproducenternes, forhandlernes og beværternes interesser.
Ved valget i 1973 havde alkoholliberalisterne fået støtte af to af de nye partier i Folketinget udsprunget af Socialdemokratiet: det store nypopulistiske Fremskridtspartiet med Mogens Glistrup i spidsen og Erhard Jakobsens nystiftede Centrum-Demokraterne, som havde markeret sig med middelklassens frihedsidealer.
I 1984 kulminerede det gennemsnitlige alkoholforbrug i Danmark – og i forhold til i de andre nordiske lande skete det på et højt niveau. Ølsalget i Danmark blev mere end tredoblet mellem 1955 og 1984. Bryggerierne havde udnyttet den mulighed for ekspansion og dermed indtjening, som fulgte med velstandsstigningen og liberaliseringen af ungdomskulturen.
Det høje danske forbrug fik dog ikke Danmark til at indføre en alkoholpolitik. Socialminister Palle Simonsen (C) udtalte, at det var regeringens klare opfattelse, at »den hidtidige liberale og relativt restriktionsfrie alkoholpolitik alligevel i det lange løb giver de bedste resultater«.
Man ville gerne styrke indsatsen på området, lod ministeren forstå, men det skulle være uden restriktioner, og den linje var der opbakning til i Folketinget.
I Danmark har vi en stolt ølkultur med store internationalt kendte bryggerier og mange mikrobryggerier. Desuden drikker hver dansker i gennemsnit 90 liter øl hvert år. Foto: Lars Hansen
Først i 1998 indførte Danmark en aldersgrænse for køb af alkohol i detailhandlen. 15 år blev grænsen sat til, og derefter skete der et fald i børns og unges alkoholforbrug.
Vi skulle helt ind i det nye årtusinde – til 2004 – før den nuværende aldersgrænse på 16 år blev vedtaget. Og så sent som i 2011 kom den nuværende regel om, at man skal være fyldt 18 år for at kunne købe alkohol med et alkoholindhold på mere end 16,5 procent (vol.).
Det er tankevækkende, at det forslag, som Kristeligt Folkeparti fremsatte i 1970’erne om at forbyde salg og udskænkning af alkohol til unge, og som Egon Jensen reagerede så kraftigt imod i 1977, efter årtusindskiftet blev nærmest almindelig dansk alkoholpolitik.
Men til forskel fra, hvad alkohollovgivningen i Norge, Sverige og Finland foreskriver, kan danske unge mellem 16 og 18 år fortsat købe øl og vin med et alkoholindhold på under 16,5 procent i almindelige butikker. Danske unge har det højeste forbrug af alkohol, ikke bare sammenlignet med unge i de nordiske lande, men i hele Europa.
Unge mennesker anno 1971. Her til byfest i Roskilde i maj 1971. Foto: Jens Glargaard