0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Det Kgl. Bibliotek, Thott 400 oktav, p. 64
Foto: Det Kgl. Bibliotek, Thott 400 oktav, p. 64

Tegningen af det berusede selskab indgår er fra den tyske adelsmand Paul von Eybiswalds stambog fra hans rejse rundt i Europa i begyndelsen af 1600-tallet. Stambøger var populære blandt Europas adel fra midten af 1500-tallet som en måde at dokumentere blandt andet deres dannelsesrejser og besøg ved fremmede nationers hoffer og universiteter.

Renæssancens drukfest: »De fleste danskere, især af adelen, er overordentligt hengivne til drik og kunne tilbringe dag og nat med at tømme Bægre«

I renæssancen var udenlandske diplomater i chok over mængden af vin i de finere kredse. Læs om vinens udbredelse, som landets apotekere spillede en vigtig rolle for.

FOR ABONNENTER

Da Tjæreborg-præsten Eilif Krogager 3. juli 1950 kørte sin første bus med gæster ind over Francos nyåbnede spanske grænser, og de rejselystne danskere smagte på den billige bordvin, blev vores forhold til vin for altid forandret!

I dag bliver der serveret vin i alle socialklasser og alle afkroge af Danmark, men sådan har verden ikke altid set ud.

I renæssancen var vin ikke en drik for menigmand. Langt hovedparten af rigets indbyggere drak tyndt øl, der til højtiderne for nogle blev suppleret med kraftigere øl og sidenhen brændevin, hvis man rigtig skulle slå sig løs. Men hos lensmændene, hos enkelte velhavende købmænd samt på kongens borge og slotte blev der drukket vin. Og der blev drukket meget vin!

Hov, mangler du adgang?

Det kan fikses! Prøv Politiken Historie til intropris 299 kr.

Læs mere

Forsiden