Hernede under jorden skulle dronning Margrethe bo, hvis atomkrigen brød ud

Godt skjult 60 meter under en kridtbakke i Rold Skov i Nordjylland ligger en atombunker med plads til flere hundrede. Bunkeren blev i al hemmelighed bygget i 1960’erne, da truslen fra Sovjetunionen og Warszawapagten voksede, og først i 2010 fik offentligheden kendskab til bunkeren.

Regan Vest – eller Regeringsanlæg Vest – blev bygget for at sikre, at staten fortsat kunne udøve magt og på den måde hævde landets suverænitet i en situation, hvor en atomkrig var brudt ud i Vesteuropa.

Anlægget i Nordjylland, som var på i alt 5.500 kvadratmeter, skulle huse regeringen og statsoverhovedet, Danmarks regent, ministeriernes departementschefer, centrale repræsentanter for politi og andre myndigheder, læger og en præst. Dertil kom en teknisk stab, herunder kokke fra søværnet, til at sørge for forplejningen.

Regan Vest, der stod klar i 1968 efter fem års byggearbejde, blev dimensioneret til at huse cirka 350 mennesker, som kunne overleve i bunkeren i maksimalt 30 dage. Bunkeren var blandt andet forsynet med et anlæg, hvor luft blev filtreret, genbrugt og tilsat ny ilt, så bunkeren kunne isoleres totalt fra en radioaktivt forurenet omverden.

Warszawapagtens krigsplaner byggede på, at en tredje verdenskrig ikke som Anden Verdenskrig skulle udkæmpes på slagmarker i Østeuropa og Sovjetunionen, og derfor var der risiko for, at Sovjetunionen i en tilspidset situation – som forsvar af eget territorium – ville beslutte sig for et angreb på Vesteuropa.

Brød krigen ud, var scenariet, at USA dernæst ville komme Vesteuropa til hjælp og i løbet af cirka 30 dage få drevet Warszawapagt-styrkerne tilbage og forhåbentlig befri Danmark.

Både angrebet fra Warszawapagten og det amerikanske modangreb ville med stor sandsynlighed indebære brug af atomvåben.

Hovedkrigsskuepladsen ville i dette scenario være Tyskland, der i øvrigt havde det største regeringsanlæg af alle de anlæg, som – tilskyndet af Nato – blev opført over hele Vesteuropa.

Samtidig med at Danmark begyndte at bygge Regan Vest, blev et civilt beredskab oprettet under Statsministeriet. Sekretariatet for det civile beredskab udarbejdede i løbet af 1960’erne omfattende planer for, hvordan det danske samfund kunne overleve en atomkrig med planlægning af alt fra nødhospitaler og nødkirkegårde til spørgsmål om rekvirering af privatbiler, der kunne fungere som nødambulancer i en krisesituation.

Risø udførte eksempelvis forsøg med at bage brød af radioaktivt bestrålet korn, hvor den yderste tredjedel af kornet blev fjernet, og brødet desuden blev tilsat kalk for at binde den resterende radioaktivitet, så den ikke i stedet forbandt sig med menneskeligt knoglevæv.

I samtidens aviser kan man læse om enkelte dele af denne omfattende planlægning, der dog for størstepartens vedkommende var hemmelig eller som minimum fortrolig.