På og uden for banen: Atleters ageren har politisk betydning

I slutningen af 2021 blev den danske fodboldspiller Nadia Nadim beskyldt for at bidrage til et skønmaleri af ørkenstaten Qatar som led i promoveringen af vinterens VM i herrefodbold. Styret i Qatar har tætte bånd til Taleban, der i august 2021 overtog magten i Afghanistan under kaotiske forhold, hvilket fik mange til at undre sig over Nadims besøg, da hun som barn flygtede med sin familie fra Afghanistan. Hun har forsvaret sig med, at hun under sit besøg deltog i turneringen Arab Cup, hvor hun så kvinder og mænd, unge som gamle, forbundet gennem fodbold. I hendes øjne demonstrerer det et skridt i den rigtige retning for landet og regionen.

Qatar har i forbindelse med sit værtskab for vinterens VM fået megen kritik for sin behandling af migrantarbejdere og manglende overholdelse af menneskerettigheder.

Den russiske gymnast Ivan Kuliak er kommet i vælten efter VM i Doha. Kuliak endte som nummer 3 i disciplinen parallelle barrer, som ukrainske Illia Kovtun vandt. Ved medaljeoverrækkelsen bar Kuliak et Z-emblem på brystet – et bogstav, der ikke findes i det kyrilliske alfabet, der bruges i Rusland. Z-emblemet anvendes derimod af den russiske hær og står på russisk for vendingen ’Za pobedu’, der betyder ’For sejren’.

Den russiske krigspropaganda har taget det promilitære emblem til sig og gjort det til en fremtrædende del af den russiske fortælling. Der er bl.a. blevet delt billeder af skolebørn i Z-formation eller med tegninger af bogstavet. Kuliak har efterfølgende udtalt, at han ikke fortryder, at han bar emblemet, og kunne han gøre det om igen, ville han foretage det samme valg.

Betydningen af olympiske discipliner og presset for at skabe den næste store russiske olympiske stjerne kom til udtryk ved vinter-OL i Beijing i 2022, hvor den russiske skøjtestjerne Kamila Valijeva knækkede sammen efter en fjerdeplads i kvindernes individuelle konkurrence. Mens hun dystede ved vinter-OL, havde hun en dopingsag hængende over hovedet, og det var tydeligt, at presset blev for meget for den blot 15-årige skøjteløber. Efterspillet kører stadig, og diskussionerne om systematisk russisk doping og det enorme præstationspres på unge mennesker som Valieva er ikke slut.

Valievas situation sammenlignes med, hvad den tidligere gymnast russeren Elena Mukhina var udsat for i 1970’erne, hvor hun ligeledes blev presset langt over sin fysiske og psykiske ydeevne i Ruslands jagt på olympisk succes.

Viktor Axelsen cementerede sin position som af tidens største danske sportsstjerner, da han i sommeren 2021 vandt guld i badminton ved OL i Tokyo. Axelsens folkeheltestatus led dog et knæk, da det kort efter kom frem, at han ville flytte til Dubai og dermed forlade det danske badmintonmiljø og sin danske fanbase. Ovenikøbet til fordel for et land, der ligesom hyppigt omdiskuterede Qatar scorer lavt på parametre som frihed og demokrati.

Selv var Axelsen ikke overbevist om, at hans flytning var et stort problem, idet han påpegede, at der sker mange forfærdelige ting i verden, men at han havde svært ved at blande sport og politik. Selv om den gennemtærskede sandhed om, at sport og politik ikke skal blandes sammen, er på retræte, optræder den tilsyneladende stadig blandt atleterne.