Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Med Nikiasfreden 421 f.Kr. sætter vi historien om Den Peloponnesiske Krig på pause og ser på, hvordan man generelt førte krig i antikkens Grækenland.
På land var hoplithære, bestående af fodsoldater med skjold og lange spyd, de mest almindelige. Hoplitterne dannede tætte formationer for at skabe så tæt og uigennemtrængelig enhed som muligt. Samarbejde og disciplin var afgørende faktorer på slagmarken. På vand var de såkaldte triremer de foretrukne skibe. De blev drevet frem af roere i tre lag.
Og så var det hele privatfinansieret. Den enkelte soldat stod selv for træning og udstyr, mens skibe og mandskab til disse blev finansieret af samfundets rigeste. I krig blev det forventet, at de rige bar størstedelen af den økonomiske byrde.
Vi kommer også omkring Thukydids egen skæbne. For hvad gjorde egentlig, at han måtte gå i landflygtighed mens krigen stadig rasede?
Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.
