Kære læser,
Selv den værste despot må retfærdiggøre sine handlinger. Og når Rusland gennem historien har sat sig på nabostater, har det igen og igen lydt, at man skam ikke var ude på at erobre fremmed land - man tog bare gamle russiske territorier tilbage. Sådan forklarede Ivan den Grusomme sine erobringer helt tilbage i 1500-tallet, da moskovitterne indledte arbejdet med at opbygge det, der skulle blive et gigantisk imperium.
Og Vladimir Putin tyede i juni i år til samme begrundelse på sin invasion af Ukraine, da han talte til en gruppe yngre russiske iværksættere.
»Peter den Store førte Den Store Nordiske krig i 21 år. Det kunne se ud, som om han var i krig med Sverige, og at han tog noget fra dem og gjorde landet stærkere«, sagde Putin og henviste til, at Sankt Petersborg tilbage i begyndelsen af 1700-tallet blev grundlagt på land, som tilhørte Sverige.
»Men han tog ikke noget fra dem, han tog det tilbage, som var Ruslands. Det ser ud til, at det også er vores skæbne at skulle tage noget tilbage og gøre landet stærkere«.
Lige nu ser det ikke ud til, at Putin formår at gøre Rusland hverken større eller stærkere, hvilket nok skyldes, at det der med at udvide sit territorium på bekostning af nabostater hører fortiden til. Men endnu hænger retorikken fra Ivan den Grusomme og Katarina den Store i luften, når den russiske præsident åbner munden.
Læs Uffe Gardels artikel om den russiske imperialisme fra den kommende udgave af Politiken Historie lige her. Hele magasinet udkommer torsdag i denne uge.
Og: Husk, at vores podcast Kongerækken for tiden udgiver en serie om Danmarks 50 år i EF og EU. Tredje afsnit udkom i torsdags, og denne gang giver den notoriske danske EU-skepsis anledning til dybe europæiske panderynker. Danskerne stemte nemlig nej til Maastricht-traktaten i 1992 og nedlagde dermed reelt veto mod hele unionen. Kæmpe krise, hør hvad der så skete her.
Det skal du læse
Så kom det længe ventede folketingsvalg! Men er vi egentlig nået helt i mål med det danske demokrati? Historiker Birgitte Possing mener, at der er langt igen, før vi kan betegne Danmark som et fuldt udviklet demokrati. Læs hendes artikel her.
Synes du, at tonen er lidt for hård under valgkampen? Så skal du være glad for, at du ikke levede i slutningen af 1800-tallet, hvor konflikten mellem Højre og Venstre var voldsom og tæt på at ende i væbnet revolution. Dengang smed man oppositionsledere i fængsel og bevæbnede partimedlemmerne.
Med krigen i Ukraine er frygten for atombomben igen blevet aktuel. Under den kolde krig beregnede Civilforsvaret, hvad et angreb med en 50-kilotons atombombe (ca. 2,5 gange Hiroshima-bomben), der blev bragt til sprængning i 400 meters højde over Københavns Rådhusplads, ville betyde. Hyggelig læsning.
Slutreplikken
I disse krigstider er det næsten for meget, men en ny filmatisering af Erich Maria Remarques klassiske antikrigsroman ’Intet nyt fra Vestfronten’ (1927) er på vej på Netflix. Og den ser vild ud. Der er nu ikke noget galt med den første filmudgave fra 1930. Se eksempelvis denne hjerteskærende scene.