0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Den første grundlov var ikke særlig demokratisk. Og de politiske magtkampe var nær endt i revolution

Overgangen fra enevælde til demokrati foregik ikke særlig fredeligt i Danmark. Konflikten mellem Højre og Venstre var voldsom og tæt på at ende i væbnet revolution.

FOR ABONNENTER

Stikflammer brød frem som lette krusninger på slotstagets overflade og skabte et infernalsk krater. Luften blev fuld af knitren og kommandoråb. Vindue efter vindue sprængtes, og tykke røgsøjler steg til vejrs på aftenhimlen, mens de grådige flammer mæskede sig i træværket, slikkede slotsmurene og smøg sig kælent langs udhæng og gesimser.

»Frederik den Syvendes statue stod silhuetmæssig foran bålet«, bemærkede forfatteren Herman Bang i sin øjenvidneberetning om Christiansborgs brand i oktober 1884.

»Man kastede bøger ud af alle vinduer. Folk deroppe skreg og væltede bogmasser ud, som af os dernede kastedes ind på plænerne. Vandet flød overalt. Man sprang over gitret til kong Frederik 7.s statue og kastede bøgerne op på fodstykket«.

Inden længe gav loftet efter, og de brændende træbjælker begravede folketingssalen. Næste morgen flankerede rytterstatuen ufortrødent slottets sodsværtede nøgne mure og gabende vinduesåbninger – og står den dag i dag standhaftigt på sin plads som en af brandkatastrofens få nagelfaste overlevende.

Kongemagtens centrum og demokratiets højborg var til gengæld forvandlet til en forkullet ruin. Sindbilledet på den danske styreforms sande tilstand.

OVERGANGEN FRA ENEVÆLDE til demokrati i Danmark foregik ikke specielt gnidningsløst. Historien er bestrøet med intrigante sammensværgelser, planer om kup og kidnapninger, og selv da folkestyret lagde de første børnesygdomme bag sig, kneb det med at finde fælles fodslag om, hvordan det skulle indrettes i praksis.

Styreformen gav ganske vist landets bedsteborgere masser af indflydelse, men de var samtidig bestyrtede over, at andre befolkningsgrupper krævede medbestemmelse. For at holde fast i magten ændrede rigsdagspolitikerne i 1866 grundloven, sådan at bønderne – da de få år senere opnåede absolut flertal i Folketinget – blev udelukket fra regeringsmagten, så længe man havde flertal i Landstinget, der bestod af rigets højest beskattede medborgere.

Bliv abonnent på Politiken Historie

...og få adgang til hele artiklen og meget mere!

Læs mere