På Dybbøl Banke kommer du ikke uden om historien

18. april var de fleste af skansens 12 kanoner ødelagt af det prøjsiske artilleri, da stormen blev indledt, og den faldt efter en halv times hård kamp. I dag er der ikke meget af befæstningen at se.

Det tyske mindesmærke blev sprængt i luften i maj 1945, formentlig af modstandsfolk, som i stedet for at indlevere overskydende sprængstof fra besættelsesdagene mente at kunne bruge det mere fornuftigt.

Men kigger man efter på Skanse IV, ser man også de mindre sten, der ligger rundtomkring i græsset til minde om de soldater, der mistede livet i 1864. Allerede her indfinder sig en andægtig stemning i det ellers fredsommelige landskab, hvor får og kvæg nyder solen på markerne ned mod vandet.

Preussisk martyr

Fra Skanse IV går vi mod syd langs en af de tyske skanser, som blev opført efter krigen som værn mod et dansk forsøg på revanche. Stien fører til danskernes Skanse II, som var den eneste, hvorfra det danske artilleri var i stand til at beskyde de tyske kanoner på den anden side af Vemmingbund.

Skansens største mindesmærke er tysk og tilegnet den 23-årige preussiske soldat Karl Klinke, der under stormen 18. april formåede at sprænge hul i de kraftige danske palisader (på det nærliggende Historiecenter Dybbøl Banke kan man se en rekonstruktion) og således banede vej for sine kammerater.

Eksplosionen tog dog også livet af Klinke selv, og dermed var grunden lagt til hans status som heltemodig krigsmartyr.

Danskerne kan dog også være med ved Skanse II. En mindre sten minder om korporal Rasmus Nellemann, der sprang frem og knækkede den prøjsiske fane, der var blevet plantet i brystværnet. Den brækkede fane kastede han så i hovedet på de fremstormende tyskere. Da en ny fane blev rejst, blev den ligeledes væltet, men så var også slut for Nellemann, der såret af flere skud sank død om.

’Han brøde fjendens fane. Fjenden brøde hans bane’, lyder inskriptionen på stenen til hans minde.

Nede ved vandet ligger danskernes Skanse I, hvor vi drejer til venstre og følger Gendarmstien mod øst nogle hundrede meter langs vandet.

Ved endnu en tysk skanse drejer vejen op mod Dybbøl Mølle, og dette område er overstrøet med mindesten for døde soldater fra 9. og 20. regiment. De tilhørte 8. brigade, der anført af oberst P.U. Scharffenberg og premierløjtnant V.F.C. Redsted gik til modangreb på den tyske storm og med store tab sikrede den resterende del af hæren ro til at undslippe til Als.

Brigaden havde stået i reserve i kampens begyndelse, men ilede til fra sin stilling bag skanserne, da de øvrige soldater måtte trække sig tilbage, og her kom det til hårde kampe med mange tab. Særlig hjerteskærende er mindestenen for ’To faldne Spillemænd’.

En røvet datter

Oplevelsen af landskabets storhed blander sig med en sjælden følelse af andægtighed, i takt med at man forstår landskabets tidligere rolle som slagmark. Det er ellers først og fremmest i lande som Frankrig, Tyskland og Polen, man finder berømte slagmarker som ved Verdun, Leipzig og Tannenberg.

Ved Dybbøl er det danske landskab i mindre målestok med i denne uhyggelige klub.

Turen afsluttes ved det dannebrogsprydede monument for Genforeningen i 1920, der står ved siden af Dybbøl Mølle, hvor 8. brigades heroiske modangreb fandt sin bratte afslutning, og hvor blandt andre Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen, også kæmpede. Kun 33 af hans kompagnis oprindeligt 140 mand klarede sig i sikkerhed på Als.

Først i 1920 blev der føjet sødme til det bitre minde. 11. juli 1920 holdt man den helt store genforeningsfest her, hvor kongen og honoratiores dukkede op for at fejre, at »en røvet Datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage!«, som Henrik Pontoppidan skrev.

Måske derfor står den strunke mølle i dag for mange som indbegrebet af danskhed. Dér, hvor den ligger i krydsfeltet mellem dansk og tysk, som en påmindelse om det blod, der blev udgydt, da Danmark blev det Danmark, vi kender i dag.

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel skrev vi på beklagelig vis, at man på Dybbøl Banke kan se »resterne af det 22 meter høje ’Düppel-Denkmal’, som i 1872 blev opført på fundamentet af skansens blokhus«. Der er dog tale om resterne af det ene af den danske skanses to krudtmagasiner, støbt i beton. Derudover skrev vi fejlagtigt, at spillemænd typisk er drenge i 12-års alderen. Dette er nu fjernet, da der var for mange voksne mænd med til at kunne kalde det typisk.

Redaktion

Tekst: Anders Olling og Hans Erik Havsteen

Korrektur: Bodil Carlsson

Tegning: Roald Als, på foto af Hans Erik Havsteen

Grafik: Malene Hald

Fotoresearch: Philip von Platen

Redigering og layout: Henrik Kaufholz og Marcus Grønbech

Digital tilrettelæggelse: Nima Hajarzadeh, Johannes Skov Andersen og Emma Louise Stenholm