Jagten på tragiske kærlighedshistorier og andre katastrofer giver sand i skoene
På dagens vandretur i de historiske danske landskaber begynder vi med en tragisk folkevise og ender ved en af danmarkshistoriens mest betydningsfulde naturkatastrofer.
Det kan være svært at forestille sig en vindstille dag med høj sol på Agger Tange. Gråvejr og vind lader til at være standardvejr her i det sydlige Thy.
Sådan virker det i hvert fald, den dag Politiken Historie lægger vejen forbi – en god uge inden det strålende forsommervejr kom til det nordvestjyske.
Dagens vandretur begynder ved Vestervig Kirke og går derfra langs med fjorden ind til Agger by og videre sydpå ad tangen. Den forbandt engang Agger med Harboøre, indtil en storm i 1825 nedbrød grænsen mellem fjord og hav og for altid forandrede livet i denne del af Danmark.
Ruten er lang, hele 15 kilometer, og den kan sagtens afkortes. Hopper man på cyklen, skal man passe på med at tage den med ud på havsiden af Agger Tange, da den sandede rute ikke egner sig til tohjulet befordring. Cyklen skal holdes på cykelstien på tangens fjordside, når først man er ude på Agger Tange.
Ved Vestervig Kirke, som troner majestætisk på toppen af højdedraget ud for Krik Vig i det allervestligste hjørne af Limfjorden, befinder vi os i sagnenes land med den sørgelige danske folkevise om Liden Kirsten og hendes elskede prins Buris.
Ifølge legenden var Kirsten middelalderkongen Valdemar den Stores halvsøster, mens Buris var bror til Valdemars dronning, Sophie. Da de to forelskede sig i hinanden, reagerede kongen ved at lade sin halvsøster danse sig til døde, mens prins Buris fik stukket øjnene ud og blev kastet i fangehullet på Søborg i Nordsjælland.
Siden ’forbarmede’ Valdemar sig over den blinde Buris og lod ham få ophold i klostret i Vestervig forsynet med en lænke, der lige netop var lang nok til, at han kunne nå hen til Liden Kirstens grav.
Da han døde, blev han ifølge sagnet begravet sammen med sin elskede, og en gammel grav indrammet af to gravsten i romansk buestil bliver i dag forbundet med det tragiske middelalderpar. Ved bryllupper i Vestervig Kirke er det stadig skik, at brudeparret lægger en buket ved graven.
Det er også værd at kaste et blik på den anden side af kirken, hvor man på ydermuren kan finde stenudsmykninger, som stammer fra stedets gamle kloster, blandt andet et solur, der vist ikke fås ældre i Danmark.
Serie
Gå med gennem danmarkshistorien
Tag i denne artikelserie med Politiken Histories redaktører, Hans Erik Havsteen og Anders Olling, på seks vandreture gennem danmarkshistorien.
Dette er den fjerde artikel i serien. Du kan også tage med til Dybbøl Banke, Stevns, Falster, Lyø og Hald Sø.
Lyt også til Politiken Histories medfølgende podcast – en episode fra hver af de seks vandreture. Find afsnittet om Agger Tange herunder.
Kongerækken hos Politiken Historie
Historiske vandreruter #4: Fra Vestervig til Agger Tange
Historiske vandreruter #4: Fra Vestervig til Agger Tange
En Heavy Agger
Fra Vestervig går turen mod Agger by ad Klostermøllevej ned til Krik og videre ad Krik Strandvej til Agger, hvor man kommer forbi Agger Kirke, der blev opført, efter at den oprindelige kirke længere mod vest i 1831 blev opgivet og ædt af havet.
I Agger kan det være på tide med en omgang frokost. Mere tjekkede vandringsfok end de af avisen udsendte vil muligvis være udstyret med madpakke, men redaktionen røg i friturefælden og bestilte uden tøven en ’Heavy Agger-burger’ i Vesterhavshytten, der ligger for foden af klitterne ud for høfde 90.
En sådan menu er nok ikke det bedste brændstof til historisk interesserede vandringsfolk på langfart, men når burgeren er opkaldt efter Danmarks Radios kult-tv-dokumentar fra 1986 om en gruppe unge i det lille samfund, der til stor bestyrtelse for de lokale indremissionister dyrker den benhårde rock, så slår man altså til.
De indkaldte bønder og folkene fra borgervæbningen Thisted blev løbet over ende
Fra Agger går turen ud på tangen, som må være et af de barskeste steder i Danmark. På den ene side har man fjorden og lagunen, mens havet på den anden side af klitterne tæsker løs på den brede strand.
Snakken falder her på Jyllandsslaget, som i 1916, under Første Verdenskrig, blev udkæmpet mellem tyskerne og briterne ud for Vestkysten. Slaget krævede hele 8.645 søfolks liv, bragene fra skibenes kanoner kunne høres her, og i tiden efter slaget drev mange lig af omkomne matroser og officerer i land i området.
Stormen i 1825
Slaget ved Jylland er ikke den eneste dramatiske begivenhed, der har fundet sted på disse kanter. En langt mindre berømt, men ikke desto mindre meget betydningsfuld hændelse er bruddet på Agger Tange under stormen i 1825.
Inden stormen var Thy landfast med det sydligere Jylland. Faktisk gik dele af den svenske hær under Første Karl Gustav-krig (det er den, hvor Danmark mister Skånelandene) via tangen, da svenskerne i 1657 ville besætte Thy og Vendsyssel efter at have underlagt sig det øvrige Jylland. Svenskerne opgav at sætte over Limfjorden og valgte i stedet at benytte den smalle passage mellem fjord og hav helt ude mod vest. Danskerne forsøgte at forhindre den svenske fremrykning med en skanse bygget på tværs af tangen, men lige lidt hjalp det.
De indkaldte bønder og folkene fra borgervæbningen Thisted blev løbet over ende af de topprofessionelle svenske soldater, og de nordjyske landsdele var herefter under svensk kontrol.
Den slags manøvrer blev umuliggjort af stormen, der ramte kysten natten mellem 3. og 4. februar 1825. Den slog simpelthen hul på den smalle stribe land, og Limfjorden fik adgang til havet mod vest.
Derfor er Limfjorden i dag i teknisk forstand ikke en fjord, men et sund.
Hændelsen var en katastrofe for de mange arter i fjorden på grund af forandringen i vandets saltindhold, og mange i den driftige fiskerby Nibe mod øst så deres livsgrundlag smuldre i løbet af få år.
Men for folk ved den vestlige del af fjorden var havgennembruddet en gylden mulighed. Byer som Lemvig, Skive og Nykøbing på Mors blomstrede med den lette adgang til Nordsøen op, og områdets betydning øgedes yderligere efter tabet af Slesvigs vestvendte havne ved krigsnederlaget i 1864.
Desuden blev der i århundredets sidste halvdel gjort en stor indsats for at sikre kysten mod katastrofer af den art, der, som det skete i 1825, rykkede rundt på geografien.
Videre færd
Efter en lang tur ned ad tangen når vi høfde 72 og kan nyde udsigten over til Thyborøns industrihavn med de mange skorstene. Herfra går turen ind i landskabet via Lange Mole Vej, hvor man kan tage turen tilbage til Agger by ad den lange lige asfaltvej, eller man kan bevæge sig ned til tangens allersydligste spids, hvor færgen går søndenfjords til Thyborøn.
Afslutningsvis vil redaktionen anbefale, at man til turen ifører sig mere praktisk fodtøj end udtrådte gummisko. Der forekommer – og det burde måske ikke være den store overraskelse – meget sand i området, og det ynder at finde vej ind i uforberedte vandringsmænds hullede tennissokker.
Artiklen er baseret på historiker Bo Poulsens bog ’Stormflod’, som udkom i 2019. Serien er en del af serien ’100 danmarkshistorier’ fra Aarhus Universitetsforlag.
Gå selv videre
Flere oplevelser i omegnen
Mindepark.I anledning af 100-året for Jyllandsslaget åbnede Sea War Museum i 2016 i Thyborøn med en mindepark for slaget. Parken består af 25 granitsten – et for hvert forlist skib – samt en hvid figur for hver af de 8.645 marinesoldater, der mistede livet under slaget.
Heavy.Skulle sommeren byde på en regnvejrsdag, kan det anbefales at se Danmarks Radios 34 år gamle dokumentarudsendelse ’Heavy Agger’. Den handler om en gruppe unge i Agger, der vækker opsigt i byen på grund af deres glæde ved heavy metal. Filmen kan ses på dr.dk/bonanza
De Sorte Huse.I Agger blev der i forbindelse med kystsikringen opført en række træhuse, der i dag er kendt som De Sorte Huse. I dag rummer de bl.a. en udstilling om Aggers historie og kystsikringen.
Politiken Historie
Historisk perspektiv
Magasinet Politiken Historie udkommer seks gange om året og sætter nutidens overskrifter i historisk perspektiv. Artiklerne i magasinet er skrevet af professionelle historieformidlere og udkommer i 100 sider.
Abonnenter kan desuden læse nye og gamle magasiner digitalt, høre dem i oplæste udgaver samt gå på opdagelse i livearrangementer, foredrag og nyhedsbreve.
Se mere her.
Redaktion
Tekst: Anders Olling og Hans Erik Havsteen
Korrektur: Bodil Carlsson
Tegning: Roald Als, på foto af Hans Erik Havsteen
Grafik: Malene Hald
Redigering og layout: Henrik Kaufholz og Marcus Grønbech
Digital tilrettelæggelse: Nima Hajarzadeh, Johannes Skov Andersen og Emma Louise Stenholm
