Arkæologisk jackpot og vild borgforvirring ved Hald Sø

Hald Sø ligger i de gamle borges land.

Siden 1200-tallet har området omkring den store sø syd for Viborg huset ikke mindre end fem borge og herregårde. Faktisk er der omkring søen så mange rester af gamle fæstninger, at der med tiden er gået kludder i borgenes rækkefølge, og derfor er man først i dag ved at få styr på, hvad der er hvad rundt i landskabet.

Mere om det senere.

Dagens vandretur begynder i den gamle have ved den nuværende Hald Hovedgaard, som i dag er skriverefugium for danske forfattere og oversættere. Af hensyn til de skrivende skønånder tilrådes det derfor ikke at støje for meget i hovedbygningens umiddelbare nærhed, da det kan være til gene for arbejdet med fremtidens litterære hovedværker.

Haven mellem søen og den store teglstensbygning fra 1780’erne har ved hjælp af midler fra bl.a. A.P. Møller Fonden i forbindelse med det store forsknings- og formidlingsprojekt ’De fem Halder’ fået genetableret sin oprindelige barokudformning, som da den hørte til en herregård, som ikke længere findes.

Vi lister ud af baroksymmetrien mod øst og rammer en sti, der fører ud i det åbne landskab, hvor en af områdets gamle borge er ved at blive udgravet.

Det drejer sig om Hald Slot, opført i 1520’erne af den sidste katolske biskop i Viborg, Jørgen Friis. Det er en såkaldt kanonborg, som har ligget skjult bag otte meter høje jordvolde, der kunne opfange kuglerne fra fjendtligt artilleri.

Jørgen Friis nåede ikke at have glæde af borgen længe. Først måtte han døje med den oprørske protestant Hans Tausen, hvis tilhængere terroriserede det etablerede katolske kirkemiljø i Viborg, og da Reformationen i 1536 var en realitet, blev han sat i fængsel.

En gammel vittighed lyder, at den stakkels biskop derfor var den første, der sad som fange i tårnet på den borg, han selv havde fået opført. Det er næppe korrekt. Adelsmænds fængselsophold var langt mere luksuriøse end jævne folks, og Jørgen Friis blev da også løsladt, da han var villig til at anerkende kongen og den nye religiøse lære.

Kongerækken hos Politiken Historie

Historiske vandreruter #6: Borgene ved Hald Sø

Historiske vandreruter #6: Borgene ved Hald Sø Historiske vandreruter #6: Borgene ved Hald Sø

Henter…

29:44

Op af mudderet

Arkæologer fra Viborg Museum er, netop som avisens udsendte træder ind bag voldene til biskoppens Hald, ved at grave ’et meget spændende felt’ ud. Og i samme øjeblik er der jackpot.

Ved udgangen ad Vandporten, som engang ledte vand fra borgens indre gård ud gennem volden i Hald Sø, dukker en snurretop op af pløret. Den har været kilet fast mellem en række kraftige egeplanker, der er blevet brugt som dække for en kanal, der ledte vandet på rette vej.

»Den må være blevet tabt af et barn på et eller andet tidspunkt, og den skal helt sikkert konserveres«, fortæller middelalderarkæolog på Viborg Museum Jesper Hjermind, der iført gummistøvler og bøllehat er gået løs på mudderet ved porten.

Desuden viser det sig, at de udsendte vandringsmænds forestilling om borgenes rækkefølge er særdeles fejlbehæftet.

Jesper Hjermind fortæller, at resterne af et voldanlæg i nærheden, Brattingsborg, ikke er områdets ældste, hvilket ellers længe har været den almindelige opfattelse.

Brattingsborg – ikke at forveksle med slottet af samme navn på Samsø – er en midlertidig såkaldt belejrings- eller modborg fra 1300-tallet, hvor en blide eller en kastemaskine har været stillet op.

Under udgravningen af biskoppens Hald fra 1520’erne, som ligger blot et par hundrede meter derfra, er der fundet potteskår og stolper fra 1300-tallet. Der har altså før ligget endnu en borg her, og det viser sig, at det var her, den magtfulde adelsmand Niels Bugge slog sine folder.

Borgforvirring

Niels Bugge var Jyllands stærke mand i midten af 1300-tallet og kom flere gange på kant med voldsmanden over dem alle i den danske kongerække, Valdemar Atterdag.

I 1357 førte Bugge an i et jysk oprør mod kongen, og det endte med at blive dyrt for den magtfulde mand på Hald.

Sammen med to andre riddere blev han myrdet ved færgestedet i Middelfart, da de var på vej hjem fra sammenbrudte forhandlinger med kongen på Sjælland.

Valdemar Atterdag blev mistænkt for at være attentatets bagmand, men han bedyrede sin uskyld og skød i stedet skylden på nogle lokale fiskere, der blev dømt. Det endte med – og det er ikke engang løgn – at Middelfart by måtte betale bod for mordet helt frem til 1874. Altså en dummebøde med afbetaling i 516 år. Tak for kaffe.

Godschalk Skarpenberg, Bugges svigersøn, fortsatte modstanden mod kongen, og det menes, at det midlertidige anlæg Brattingsborg nær hans egen borg blev opført af kongen selv, da han i 1372 belejrede Hald under en af sine mange krigeriske danmarksturneer, hvor han forsøgte at få de danske adelsfolk til at rette ind. Bugges borg overgik herefter til kronen.

Fra Jørgen Friis’ og Niels Bugges Halder går vi langs søen i sydvestlig retning.

Her kommer vi forbi resterne af områdets ældste kendte borg – den er fra 1200-tallet. Et anlæg, som aldrig blev færdigbygget, før det blev forladt igen. Og det er dette anlæg, som længe fejlagtigt er blevet associeret med Niels Bugge, der ikke var født, da byggeriet blev indledt.

Årsagen til roderiet findes på den anden side af den nærliggende Ravnsbjergsvej: kroen.

Oprindeligt hed traktørstedet Bækkelund Kro, men i 1934 ville en ny indehaver give etablissementet lidt historisk vingesus og omdøbte det til Niels Bugges Kro. Og vupti, pludselig begyndte man at kalde borganlægget på den anden side af vejen Niels Bugges Hald.

Praktisk, men forkert. Det er mere korrekt at kalde det Gammel Hald, som det hed, før kroen tog navneforandring.

Is med udsigt

Er benene gode, kan det anbefales at tage en smuttur op i Troldeslugten, hvor man hensættes til Tolkiens univers under de krogede bøgetræer. Tæt på mølledammen ved kroen findes også det nyopførte børnenes Hald, hvor eventuelle unger bl.a. kan boltre sig i kæmpevildsvinet – Niels Bugges gamle skjoldmærke.

Alternativt kan man fortsætte længere mod syd langs med søen op og ned i Dollerup Bakker, hvor man kan nyde den storslåede udsigt over søen, mens man indtager en godbid fra iskiosken.

Det gjorde Politiken Historie, da redaktionen på en lun sommerdag gik gennem det historiske landskab. Tænk at få styr på rækken af borge og ligefrem være vidne til et fint arkæologisk fund. Man siger, at historien ikke gentager sig, men højst giver ekko. Men nu kan den gamle snurretop fra Hald måske komme til at snurre igen. Og det er da noget.

Artiklen er faktatjekket af middelalderarkæolog Jesper Hjermind. Så den skulle være god nok.

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel skrev vi, at Niels Bugges Kro indtil 1934 hed Birgittelyst Kro. Den hed Bækkelund Kro. Vi har rettet og beklager fejlen.

Redaktion

Tekst: Anders Olling og Hans Erik Havsteen

Korrektur: Bodil Carlsson

Tegning: Roald Als, på foto af Hans Erik Havsteen

Grafik: Malene Hald

Redigering og layout: Henrik Kaufholz og Marcus Grønbech

Digital tilrettelæggelse: Nima Hajarzadeh, Johannes Skov Andersen og Emma Louise Stenholm