Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
Hvert år fejrer vi demokratiet på grundlovsdag, men Danmarks første grundlov fra 1849 var faktisk slet ikke demokratisk.
Blot 26 procent af de voksne danskere fik stemmeret til folketingsvalg. Valgretsalderen var 30 år, ligesom blandt andet kvinder, tjenestefolk og landarbejdere uden egen husstand blev udelukket fra at stemme.
Den reelle indflydelse for de stemmeberettigede var også mangelfuld, eftersom Folketinget ikke stod for at udpege og afskedige ministre. Det stod kongen stadig for.
Hvorfor den første grundlov i højere grad var et værn mod demokrati end et ægte folkestyre, fortæller historiker René Karpantchof om i dette afsnit.
