0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Frihedsmuseets fotoarkiv
Foto: Frihedsmuseets fotoarkiv

Fra 1940 havde Wilfred Petersen og DSP hovedkontor i Gothersgade. Billedet er fra 1943 efter en bombesprængning ødelagde kontoret.

Kongerækken hos Politiken Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Podcast: Den danske nazist blev spion for modstandsbevægelsen

Wilfred Petersen så Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) som en billig kopivare af den tyske nazisme og stiftede i 1932 Dansk Socialistisk Parti (DSP) for at skabe en særlig nordisk nazisme. Lektor i historie ved Roskilde Universitet Claus Bundgård Christensen fortæller i dagens afsnit om en af den danske mellemkrigstids vildeste politiske aktører.

Kongerækken hos Politiken Historie
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.

I 1930’ernes København var gaden en politisk kampplads, hvor de politiske modstandere tævede løs på hinanden. Nogle af de værste bøller var Wilfred Petersens nazistiske DSP, der ikke bare kæmpede mod kommunister, konservative og socialdemokrater, men også langede ud efter nazistiske konkurrenter. Partiets ’nordiske legionærer’ brugte knojern og knipler i de mange gadeslagsmål og overfald på politiske modstandere eller journalister, der havde dristet sig til at skrive kritiske artikler.

En væsentlige del af strategien for DSP var at adskille sig fra ’mailstream-nazisterne’ i DNSAP, og i DSP’s kampblad ’Stormen’, blev DNSAPs leder Frits Clausen hængt ud, og kritikken af de tysk-venlige nazister blev efterhånden så udtalt, at Wilfred Petersen - til en vis grad med rette - kunne argumentere for, at han under besættelsen havde deltaget i modstandsarbejdet.

Hvordan det hænger sammen, kan kan du høre mere om i afsnittet foroven, hvor vi også kommer omkring en besværlig arkivsituation, en standhaftig Ekstra Bladet-journalist, samarbejdet med den borgerlige modstandsbevægelse samt Wilfred Petersens milde behandling under retsopgøret.

Gæst: Claus Bundgård Christensen, lektor i historie ved Roskilde Universitet.

Læs mere:

Annonce

Forsiden