Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
I 1930’ernes København var gaden en politisk kampplads, hvor de politiske modstandere tævede løs på hinanden. Nogle af de værste bøller var Wilfred Petersens nazistiske DSP, der ikke bare kæmpede mod kommunister, konservative og socialdemokrater, men også langede ud efter nazistiske konkurrenter. Partiets ’nordiske legionærer’ brugte knojern og knipler i de mange gadeslagsmål og overfald på politiske modstandere eller journalister, der havde dristet sig til at skrive kritiske artikler.
En væsentlige del af strategien for DSP var at adskille sig fra ’mailstream-nazisterne’ i DNSAP, og i DSP’s kampblad ’Stormen’, blev DNSAPs leder Frits Clausen hængt ud, og kritikken af de tysk-venlige nazister blev efterhånden så udtalt, at Wilfred Petersen - til en vis grad med rette - kunne argumentere for, at han under besættelsen havde deltaget i modstandsarbejdet.
Hvordan det hænger sammen, kan kan du høre mere om i afsnittet foroven, hvor vi også kommer omkring en besværlig arkivsituation, en standhaftig Ekstra Bladet-journalist, samarbejdet med den borgerlige modstandsbevægelse samt Wilfred Petersens milde behandling under retsopgøret.
Gæst: Claus Bundgård Christensen, lektor i historie ved Roskilde Universitet.
