Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres.
25 daglige dødsfald på grund af sult.
Det var virkeligheden i Holland, da Anden Verdenskrig sluttede, og freden endelig sænkede sig over Europa. Landet havde i krigens sidste måneder været ramt af hårde kampe og oversvømmelser, og til sidst var man simpelthen ikke i stand til at brødføde befolkningen.
I Danmark, som trods knaphed havde langt flere fødevarer end de fleste andre lande, sendte et stort korps af frivillige derfor mad til flere krigsramte lande, herunder Holland, ligesom man tog imod børn på rekreationsophold. Fra eksempelvis Holland kom flere tusind børn til Danmark.
Madvarer som fisk og kartofler blev fragtet sydpå i kølevogne, der på tilbagevejen havde børn med, som danske plejefamilier stod klar til at tage imod. Alligevel fylder Hollandshjælpen, og den danske humanitære nødhjælp generelt, ikke meget i historieskrivningen. Og det er på trods af, at der var tale om en gigantisk humanitær indsats, hvor danske familier hjalp på trods af deres egen udsatte position.
Hør Politiken-journalist Henrik Kaufholz, der voksede op med en hollandsk plejebror, fortælle om en del af danmarkshistorien, der ikke fylder meget i bøgerne om Anden Verdenskrig. Han fortæller også om sit møde med Bart, som han kom i kontakt med via et opslag på Politikens bagside. Bart ankom som barn til Fredericia station, blev hentet af en dansk plejefamilie, og er den dag i dag bosat i Danmark.
