I republikkens tid (509-44 f.Kr.) blev disse varsler registreret i årlige lister, som kan læses den dag i dag, fordi den romerske historiker Livius gengiver udvalgte dele af listerne.
Når et usædvanligt fænomen var blevet iagttaget, blev det rapporteret til senatet i Rom, og enhver kunne give meddelelser om aparte hændelser. Rapporterne blev fremlagt af konsulerne, og senatet besluttede så, om et usædvanligt fænomen var et offentligt varsel (prodigium publicum) eller ej. Senatet havde tilsyneladende tre valgmuligheder i sagsbehandlingen:
Hvis senatorerne anerkendte et varsel som offentligt, påtog de sig ansvaret for organiseringen af de nødvendige soningsritualer. Senatorerne kunne i disse sager rådføre sig med hele tre forskellige præsteskaber (to romerske og et etruskisk), som havde den nødvendige religiøse knowhow. Soningen bestod af forskellige ritualer og ofringer, religiøse processioner, bespisning af guderne, indførelse af nye kulte og opførelse af templer og statuer.
PROCEDUREN VAR ET VÆSENTLIGT omdrejningspunkt i romersk religionspolitik. Det ses bl.a. ved, at varslerne var det øverste punkt på senatets dagsorden, og de blev behandlet før for eksempel spørgsmål om krig og fred i den romerske verden. Desuden måtte de romerske konsuler ikke rejse ud til deres provinser, før en eventuel rituel soning var udført. Ofte blev konsulers afrejse forsinket af varsler og deres soning.
At senatet og de involverede præsteskaber, altså den romerske elite, på denne måde definerede og tolkede varslerne og formidlede gudernes vilje, indebar naturligvis en stor religiøs og politisk magt. Senatet var ganske vist ikke forpligtet til at følge præsternes anvisninger, men der er ikke overleverede eksempler på, at de ikke blev fulgt. I optegnelserne for året 152 f.Kr. anføres således:
»En voldsom hvirvelvind væltede en søjle med en forgyldt statue foran Jupiters tempel. Da haruspexerne [de etruskiske præster] tolkede dette som et varsel om død blandt romerske præster og embedsmænd, gik alle embedsmændene straks af«.
Man skulle ikke gamble med gudernes gunst!
Bliv abonnent på Politiken Historie
...og få adgang til hele artiklen og meget mere!
Læs mereAllerede abonnent? Log ind her
