Direktoriet viste sig at være en politisk ustabil konstruktion, der blev truet af flere kup – bl.a. afværgede general Bonaparte et kupforsøg anført af kongetro i Paris i oktober 1795 – samt af uforsonlighed og magtkampe mellem de politiske fløje. Dertil kom, at Direktoriet ikke var i stand til at tackle de større samfundsmæssige udfordringer, såsom den galoperende økonomiske krise. Direktoriets politiske konstruktion og situation var ganske enkelt uholdbar.
Napoleon Bonapartes indtræden på den franske revolutionsscene fandt sted under belejringen i 1793 af sydfranske havneby Toulon, der var blevet indtaget af britisk-spanske styrker. I forbindelse med belejringen avancerede han først til artillerioberst, og som belønning for sin afgørende indsats i tilbageerobringen af den strategisk vigtige havneby blev han forfremmet til general.
På grund af bedrifterne ved Toulon sørgede Paul Barras, medlem af Direktoriet 1795-99, for, at Bonaparte blev udnævnt til næstkommanderende for indenrigshæren. Det var i denne funktion, general Bonaparte nedkæmpede det royalistiske kupforsøg mod Direktoriet i begyndelsen af oktober 1795. Herefter blev han udnævnt til chef for indenrigshæren, og han blev dermed også toprådgiver for Direktoriet i militære anliggender. Bonaparte var nu kommet helt tæt på den politiske beslutningsproces.
Bliv abonnent på Politiken Historie
...og få adgang til hele artiklen og meget mere!
Læs mereAllerede abonnent? Log ind her
