Salonen var en årlig udstilling, hvor et censureret udvalg af nye kunstværker kunne bedømmes af offentligheden i Louvres Salon Carré. Udstillingen kunne være politisk tendentiøs – som i revolutionsåret 1789, hvor historiemaleren J.-L. David (1748-1825) udstillede et maleri af den romerske konsul Brutus, som netop har ladet sin sønner henrette for at have konspireret mod republikken med henblik på at genindføre monarkiet.
Det er omdiskuteret, om Coutures maleri har haft tilsvarende kontroversielle undertoner i 1847, på tærsklen til julikongedømmets fald og den anden republiks opståen ved februarrevolutionen i 1848. Allerede før færdiggørelsen havde maleriet været genstand for opmærksomhed, både blandt kunstinteresserede og fra kulturpolitisk hold, og på udstillingstidspunktet var det blevet erhvervet af den franske stat.
’FORFALDSTIDENS ROMERE’ FREMSTILLER den romerske historie, nærmere betegnet et eller andet tidspunkt i årtierne omkring år 100 e.Kr., hvor republikken var blevet afløst af kejserdømme, og hvor Rom allerede havde haft notorisk udsvævende kejsere som Caligula (12-41 e.Kr.) og Nero (37-68 e.Kr.).
Den romerske digter Juvenal (ca. 65-135 e.Kr.) udleverede i en række satirer netop denne samtid, og i Salon-kataloget citerede Couture to vers fra hans 6. satire: »Vi lider nu af onderne fra en lang fred, et ødselt levned mere brutalt end våben tynger os og hævner den besejrede verden«. Pointen var, at dekadent livsstil havde svækket romerne og undergravede deres verdensherredømme.
Couture har fremstillet et romersk orgie, som i symbolsk forstand lakker mod enden. Et par af figurerne synker sammen af træthed – eller kaster op. Den centrale kvindeskikkelse ser livstræt frem for sig, men drikkeriet og de øvrige hæmningsløse udskejelser fortsætter uanfægtet omkring hende.
RUMMET SKAL FORESTILLE et romersk festlokale, et triclinium, og statuerne omkring de festende er fremstillinger af forbilledlige hærførere og republikanske forfædre. Couture har selvfølgelig understreget kontrasten mellem de stående idealfigurer på den ene side og de slappe, henslængte festaber på den anden, der nyder frugten af fortidens bedrifter og har erstattet sværdet og mandig heltedåd med drikkebægeret og et selskab af kurtisaner.
Bliv abonnent på Politiken Historie
...og få adgang til hele artiklen og meget mere!
Læs mereAllerede abonnent? Log ind her
