0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Danske Laurits endte midt i en handelskrig mellem USA og Kina

Danskeren Laurits Andersen blev omkring år 1900 en succesrig tobaksentreprenør og repræsentant for Vesten i det fremmede Kina, hvor mange af datidens problemer spejler nutidens.

FOR ABONNENTER

Muligheden, som Andersen så før de fleste andre den vinter i Kinas mest internationale by, var en ny maskine, der kunne fremstille cigaretter i et helt andet tempo end med den manuelle metode, som indtil da havde været brugt overalt. Bonsack-maskinen hed den, og Andersen købte sammen med to forretningspartnere efter kort betænkningstid rettighederne til brugen i Kina, som også dengang var verdens folkerigeste land.

»De (to kompagnoner, red.) kunne ikke se andet, end her måtte være en enorm jordbund for sådan et nydelsesmiddel – og de fik jo ret«, sagde Andersen mange år senere til den danske journalist Olaf Linck, som besøgte ham i Kina. »Jeg gik straks ind på forslaget og tog en tredjedel af risikoen, endskønt jeg ikke kunne lade være med at tænke på, at her kom jeg igen ind i noget, som jeg ikke havde spor forstand på«.

Maskinen, udviklet få år tidligere af den amerikanske maskiningeniør James A. Bonsack, var en anordning af en konstruktion, der var den franske science fiction-forfatter Jules Verne værdig. Den effektiviserede drastisk produktionen af cigaretter på et tidspunkt, hvor hele verden var begyndt at blive afhængig. Mens en trænet tobaksarbejder allerhøjst kunne rulle 3.000 cigaretter om dagen, fremstillede Bonsacks maskine uden besvær 120.000. Potentialet var enormt.

Bliv abonnent på Politiken Historie

...og få adgang til hele artiklen og meget mere!

Læs mere

Forsiden