0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Danske Laurits endte midt i en handelskrig mellem USA og Kina

Danskeren Laurits Andersen blev omkring år 1900 en succesrig tobaksentreprenør og repræsentant for Vesten i det fremmede Kina, hvor mange af datidens problemer spejler nutidens.

FOR ABONNENTER

Muligheden, som Andersen så før de fleste andre den vinter i Kinas mest internationale by, var en ny maskine, der kunne fremstille cigaretter i et helt andet tempo end med den manuelle metode, som indtil da havde været brugt overalt. Bonsack-maskinen hed den, og Andersen købte sammen med to forretningspartnere efter kort betænkningstid rettighederne til brugen i Kina, som også dengang var verdens folkerigeste land.

»De (to kompagnoner, red.) kunne ikke se andet, end her måtte være en enorm jordbund for sådan et nydelsesmiddel – og de fik jo ret«, sagde Andersen mange år senere til den danske journalist Olaf Linck, som besøgte ham i Kina. »Jeg gik straks ind på forslaget og tog en tredjedel af risikoen, endskønt jeg ikke kunne lade være med at tænke på, at her kom jeg igen ind i noget, som jeg ikke havde spor forstand på«.

Maskinen, udviklet få år tidligere af den amerikanske maskiningeniør James A. Bonsack, var en anordning af en konstruktion, der var den franske science fiction-forfatter Jules Verne værdig. Den effektiviserede drastisk produktionen af cigaretter på et tidspunkt, hvor hele verden var begyndt at blive afhængig. Mens en trænet tobaksarbejder allerhøjst kunne rulle 3.000 cigaretter om dagen, fremstillede Bonsacks maskine uden besvær 120.000. Potentialet var enormt.

FÅ MÅNEDER EFTER AT Andersen og hans kolleger havde investeret i maskinen, begyndte de første maskinfremstillede cigaretter at dukke op i Shanghai. Det var begyndelsen på en industri, som i dag, 130 år senere, er blevet en gigantisk forretning. Cigaretmarkedet i Kina er nu verdens største. Der er 350 millioner kinesiske rygere, som tilsammen sørger for, at hver tredje cigaret på jordkloden bliver røget i Kina. Og det har dystre konsekvenser: Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, dør der hvert eneste år cirka 1 million kinesere som følge af rygning.

At det var Laurits Andersen, som på den måde skulle ende med at skrive sig ind i kinesisk erhvervs- og sundhedshistorie, var slet ikke givet på forhånd. Han blev født i 1849 i landsbyen Ømosen mellem Tikøb og Helsingør og voksede op i København i forholdsvis beskedne kår. Efter at have været i lære som maskinarbejder på Eickhoffs Maskinfabrik på Vesterbrogade var han ikke i tvivl om, hvad der nu skulle ske: Han ville se verden, og et liv som sømand var en af de få måder, man kunne gøre det på.

I 1870 sejlede han gennem den nyåbnede Suezkanal til Singapore om bord på damperen ’Sri Sarawak’, og senere samme år fik han skibslejlighed videre til Hongkong. Her kunne hele historien have fundet en brat og sørgelig afslutning. Andersen havde vanskeligt ved at få hyre, og hans penge var ved at slippe op. Han kunne være endt som en af de mange vesterlændinge, der gik til grunde i Østen og bare forsvandt.

Undgå juleskuffelser:

Giv et gaveabonnement på Politiken Historie

Læs mere