Lige fra de allerældste tider har grænselandet været grænseland på godt og ondt med både rig handel og stridende naboer. Hertugdømmet Slesvigs historie som grænseland rækker nemlig meget længere tilbage i tiden end til dannelsen af hertugdømmet i 1200-tallet. Det er formentlig her, de første tilløb i hele Norden til et decideret rige blev taget. Allerede da Harald Blåtand i 900-tallet på den store sten i Jelling proklamerede, at han havde samlet Danmark og gjort danerne kristne, havde området i århundreder fungeret som både grænseregion og væsentlig magtfaktor.
I tiden omkring Kristi fødsel var området domineret af tre folkestammer. Den romerske historiker Publius Cornelius Tacitus (56-117 e.Kr.) har i bogen ’Germania’ fra år 98 e.Kr. beskrevet disse stammeforhold nord for Elben. I rækkefølge bliver anglere, varinere og eudosere (jyderne) nævnt, og der er god grund til at tro, at disse navne ikke er opfundet af Tacitus, men refererer til virkelige stammer.
Mod syd holdt anglerne til i det østlige Sydslesvig i det område, der også i dag hedder Angeln. Længere mod nord boede jyderne. Mellem anglerne i syd og jyderne mod nord levede varinerne i et område, som blandt arkæologer benævnes Over Jerstal-kredsen. Her blev en gravplads udgravet før Genforeningen, nær den lille stationsby Over Jerstal syd for Vojens.
For selv om de er tæt omsluttet af adskillige stærke stammer, lever de alligevel i tryghed. Dette skyldes ikke føjelighed, men vovemod i kamp. Dernæst følger Anglier, Variner, Euoser, Suariner og Nuitoner, der er beskyttet af floder og skove
Tacitus om de germanske stammer
I Nordslesvig lå Olgerdiget, som løb tværs over Jylland fra Aabenraa Fjord i øst til Vidåen ved Gårdeby i syd. Dette forsvarsværk er flere hundrede år ældre end det mere kendte Dannevirke og er første gang nævnt i Pontoppidans Danske Atlas fra 1768. Dengang var de sidste rester endnu synlige syd for Tinglev. I dag ses Trælbanke stadig som en tydelig ringvold øst for Emmerlev.
På hver side af Vidåens udmunding i Vadehavet blev der opført to ringvolde: Archsumburg på øen Sild og Trælbanke lige øst for Emmerlev. Fra disse ringvolde har indsejlingen til Vidå kunnet kontrolleres.
De nye opdagelser angående Olgerdigets oprindelse og alder afslører, at der i århundrederne efter Kristi fødsel fandt store omvæltninger sted i området.
Det lader til, at magt og våben blev centraliseret hos anglerne, formentlig efter romersk forbillede. Nær Thorsbjerg blev der anlagt en central offerplads, hvor mængder af redskaber, smykker og ikke mindst våben blev ofret, muligvis som afslutning på et triumfoptog på romersk manér. I et sådant religiøst ritual blev våbnene taget ud af hænderne på de mange, så de blev koncentreret hos en mindre elite.
Alene arbejdsindsatsen bag opførelsen af Olgerdiget vidner om dramatiske begivenheder. Der blev brugt mere end 90.000 egestammer til værket, og det var i brug i mere end 90 år af flere generationer. Da Olgerdiget, Archsumburg og Trælbanke alle er dateret til 1. århundrede e.Kr. og er bundet til det samme vandløb, Vidå, er det nærliggende at opfatte dem som et samlet anlæg tværs over Den Jyske Halvø.
Det mest sandsynlige bud på en bygherre er hverken jyderne eller varinerne, men anglerne.
Den romerske rigsgrænse ’Limes’, som var anlagt for at beskytte de romerske provinser syd for Donau og vest for Rhinen mod germanske angreb, er opført på samme måde som Olgerdiget og er måske endda inspireret af germanernes forsvarsværker.
Limes er bygget med en palisade nærmest germanerne, derefter følger en grav og så en vold. Selv om Limes er yngre end Olgerdiget, er den et godt fingerpeg, når vi skal finde ud af, hvem der opførte Olgerdiget. Følger vi anlægsteknikken, må Olgerdiget være vendt mod varinerne og altså opført af anglerne. Olgerdiget er altså den første fysiske grænse tværs over Jylland fra Østersøen i øst til Vadehavet i vest.
Olgerdiget er ligesom det yngre Dannevirke opført af en kongemagt og er derfor det tidligste eksempel på en rigsdannelse i Sydskandinavien. Senest år 31 e.Kr. nåede Anglerriget fra Vadehavet i vest til Østersøen i øst, og nordgrænsen var beliggende ved Vidå. Hvor sydgrænsen befandt sig på denne tid, ved vi endnu ikke. I de knap 100 år, Olgerdiget var i brug, lå grænsen rimelig fast, men ellers har den været flydende.
Seneca var en af antikkens store stoiske tænkere – og den vanvittige kejser Neros lærer. Siden myrdede eleven sin lærer. Buste fra 3. århundrede e.Kr. efter original fra 1. århundrede.
Publius Cornelius Tacitus var politiker, og som historiker beskrev han de eksotiske folkeslag uden for riget.
Livet for beboerne i det tidlige grænseland har uden tvivl været uroligt og præget af krigshandlinger. Ellers havde anglerne næppe opført Olgerdiget. Den romerske forfatter, filosof og statsmand Lucius Annaeus Seneca (4 f.Kr.-65 e.Kr.) blev i år 41 e.Kr. sendt i eksil på Korsika, fordi han havde et upassende forhold til en søster til afdøde kejser Caligula (12 e.Kr.-41). Herfra beskrev han i en brevveksling, hvorledes de germanske stammer agerede i forhold til hinanden. Af et af brevene kan man forstå, at de germanske stammer konstant lå i krig med hinanden.
Seneca beskriver tre udfald af disse stammekrige, som de måske også er foregået i Slesvig:
Den overvundne part kunne lade sig optage i den sejrende stamme og derved gøre den stærkere og mere berømt (integration).
Man kunne kæmpe til døden, hvilket der kendes flere eksempler på (etnisk udrensning).
Man kunne drage bort og overlade sit territorium til sejrherren (emigration).
At der ikke er tale om tankespind, har Museum Sønderjyllands mange udgravninger i grænselandet vist. Især udgravningerne omkring Kassø vest for Rødekro, godt 6 kilometer nordvest for Olgerdiget, har givet et vigtigt indblik i forløbet.
Arkæologer fra museet har i området udgravet resterne af 11 landsbyer, som tilhørte varinerne. De eksisterede over en periode på måske 150 år fra ca. 25 f.Kr. til 125 e.Kr. Hver landsby havde måske en levetid på 30-40 år. Det betyder, at der i området må have været 3-4 samtidige landsbyer, som bestod af 4-8 separat indhegnede gårde, der var anlagt i forlængelse af hinanden.
Varus-slaget eller slaget i Teutoburgerwald i år 9 e.Kr. knuste romernes bestræbelser på at underlægge sig Germanien. Romernes modstandere er måske også kommet fra de krigeriske stammer i grænselandet.
Efter opførelsen af Olgerdiget i år 31 sivede anglerne gradvist ind i områderne nord for fæstningsværket. Anglerne boede fortrinsvis i enkeltgårde uden hegn, og deres huse er derfor lette at skelne fra varinernes. I Kassø-området er der udgravet 24 gårde, som kan tilskrives anglerne. Ingen af dem var hegnet ind, og de bestod alle af blot en enkelt hovedbygning. Præcis hvornår den første anglergård blev anlagt, ved vi endnu ikke, men det skete antagelig i tidsrummet 75-100 e.Kr. Den yngste anglergård blev antagelig opgivet et sted mellem år 225 og 250 e.Kr.
I et tilfælde kan vi se, at i en landsby, som bestod af 8 gårde, er hovedhuset i den yngste gård mod øst et anglerhus, mens alle de øvrige hovedhuse er varinerhuse, hvilket kunne tyde på integration af de første anglere. I et andet tilfælde kan vi se, at stolpehullerne til en anglergård var gravet ned gennem stolpehullerne til en varinergård, hvilket peger i retning af fordrivelse af varinerne. Et helt tredje sted – ikke på Kassø, men i umiddelbar nærhed – kan vi se, at en varinergård er brændt ned og erstattet af en anglergård, hvilket indikerer etnisk udrensning.
Olgerdiget blev opgivet ca. 125 e.Kr., og anglerne ekspanderede videre mod nord og øst og nåede helt op til området mellem Skanderborg og Horsens. På den måde blev anglere og jyder naboer. Jyderne tog anglernes byggeskik til sig i let modificeret form, og det er derfor let at skille anglernes gårde fra jydernes, hvilket også ses på Kassø.
Mellem 225 og 250 e.Kr. blev anglernes gårde erstattet af jydernes enten som følge af emigration eller gennem etnisk udrensning. Jyderne markerede ejendomsretten til området ved at jordfæste tre meget rige kvinder. De blev begravet ubrændt i kister, som bestod af udhulede træstammer. Antagelig repræsenterede disse kvinder hver sin enkeltgård, som efter 1-2 generationer udviklede sig til regulære landsbyer. Jydernes overtagelse af området fik samtidig karakter af kulturrevolution, da den materielle såvel som den åndelige kultur ændrede sig gennemgribende.
Udviklingen på Kassø svarer udmærket til de muligheder, Seneca beskriver i sit brev. Set i et lidt større perspektiv har historien det med at gentage sig, uanset om man befinder sig i jernalderen, i sidste halvdel af 1800-tallet eller i nutiden.
Historien om det tidlige grænseland viser, at ingen har større ret til grænseområdet end andre. Lad denne historie være en hyldest til den grænse, som blev valgt af befolkningerne i Slesvig efter Første Verdenskrigs afslutning. Historien viser, at man ikke kan forstå et grænselands historie uden at samarbejde på tværs af grænserne.
