Hen mod aften 31. oktober 1517 begav universitetslærer, doktor i teologi og forhenværende munk Martin Luther sig hen til slotskirken i Wittenberg. Her havde han besluttet at hænge en liste med 95 punkter op, som han gerne ville diskutere med sine lærde kolleger i kirken og på universitetet. Sådan et opslag var den almindelige måde at annoncere en diskussionsøvelse på – en disputation – blandt lærde. Kirkedøren af træ var den offentlige opslagstavle.
Billedet af Luther med hammer og søm foran kirkedøren har fæstnet sig i den historiske bevidsthed, fordi man siden opfattede hans handling som den første protest, der i de følgende år førte til reformationen. Det hang som motiv i tusindvis af hjem enten som kobberstik eller som billigt olietryk, og det var populært, fordi det viste, at det kunne nytte at gå op mod magten, kapitalisterne, snydepelsene. Luther slog et slag for den almindelige mand, der søgte at svare enhver sit.
Aflad, som Luther stillede til debat, var i 1517 en forretning, der havde vokset sig stor. I middelalderen havde kirken benyttet aflad som betegnelse for en ombytning af vanskelige bodsøvelser med lettere. Det skulle ganske simpelt være lettere gennem bodsgerninger at undgå den evige pine i helvede og opnå saligheden i himlen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv abonnent på Politiken Historie
...og få adgang til hele artiklen og meget mere!
Læs mereAllerede abonnent? Log ind her
