0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kender du heller ikke Boethius? Her er den store danske filosof, du aldrig har hørt om

500 år før Søren Kierkegaard forsøgte ’Danske Bo’ at forene filosofien med religionen. Hans små bøger om videnskab og tro var med til at udløse et voldsomt verbalt slagsmål mellem filosoffer og teologer i 1200-tallets Paris.

FOR ABONNENTER

PAVEN VAR BEKYMRET. Han havde hørt rygter om, at filosofferne ved universitetet i Paris spredte kætterske og ukristelige tanker blandt de studerende.

Så 18. januar 1277 skrev pave Johannes 21. (ca. 1215-1277) derfor et brev til biskoppen i Paris, Étienne Tempier (d. 1279), hvori han bad biskoppen om at undersøge sagen med det samme.

Det gjorde Tempier gerne. Striden mellem teologerne og filosofferne i Paris havde ulmet i flere år, og selv om paven egentlig kun havde bedt Tempier om at afklare, hvorvidt rygterne var sande, var biskoppens reaktion hurtig og hård. 7. marts samme år udgav Tempier en liste med 219 teser, som det ikke længere var tilladt at forfægte.

Alle, der fortsatte med at udbrede disse teser, havde syv dage til at melde sig hos biskoppen og modtage deres straf. Ellers ville de blive ekskommunikeret.

BISKOP TEMPIERS LISTE var den mest vidtgående og indflydelsesrige fordømmelse af forbudte tanker i middelalderens filosofi. Og kernen i hele denne strid var en dansk mand ved navn Bo.

Blandt de 219 forbudte teser er der flere, der helt åbenlyst stred mod kirkens lære, som for eksempel nummer 205: »Hor er ikke en synd«. Men fordømmelsen var først og fremmest et angreb på en række filosofiske argumenter, som ifølge Tempier cirkulerede blandt underviserne i logik og grammatik ved universitetet i Paris: At verden ikke var blevet skabt af Gud, men altid havde eksisteret. At genopstandelse var umuligt. At hedenske filosoffer som Aristoteles og den arabiske Ibn Rushd var mere pålidelige end den kristne bibel.

Mange af de 219 teser var forvrængede versioner af argumenter fra den virkelige verden, som især to filosoffer havde fremsat: Siger af Brabant og Boethius af Dacia. Sidstnævnte, hvis navn på latin betyder ’Bo af Danmark’, var en af de allerstørste filosoffer i sin tid. Han var en radikal tænker, der satte spørgsmålstegn ved kristne dogmer og forsvarede filosofiens ret til selvstændighed over for teologien.

Bliv abonnent på Politiken Historie

...og få adgang til hele artiklen og meget mere!

Læs mere