0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Public Domain
Kobberstik: Public Domain

Historiens værste sygdomme: Hverken pandemier eller karantæner er nye fænomener

I marts blev store dele af det danske samfund lukket ned af frygt for spredning af coronavirus. Hverken pandemier eller karantæner er nye fænomener i en tæt forbundet verden.

Politiken Historie

Hvilken pandemi var historisk set den værste?

Det er svært at sige. Data er forbundet med umådelig stor usikkerhed, når man går tilbage i historien. Men skiftende influenzaepidemier må igennem tiderne have kostet utallige menneskeliv. Den sorte død, der hærgede Europa i midten af 1300-tallet har dog formentlig været den pandemi, der procentvis har slået flest ihjel.

Op mod 50 mio. af kontinentets daværende 80 mio. formodes at have mistet, og hvis man tæller Asien med, nåede dødstallet måske helt op omkring 200 mio. De sociale konsekvenser var enorme.

Det rystede den katolske kirkes greb om sjælene og gav fæstebønderne bedre mulighed for at kræve lønforhøjelse. Efter pestens hærgen var der mangel på arbejdskraft mange år.

Den spanske syge, der rasede fra 1918-20, slog helt op imod 100 mio. mennesker ihjel på verdensplan. Men da var verdens samlede befolkning også en del større end i 1300-tallet.

Sygdommens rasen står dog noget i skyggen af Første Verdenskrig, selvom konflikten ’kun’ kostede ca. 20 mio. livet.

Hvordan bekæmpede man pandemier før i tiden?

I dag har man naturligvis langt mere avancerede behandlingsformer end før i tiden, og udviklingen af vacciner er en stor hjælp på sigt. Men som ’her-og-nu’ løsning er der egentlig ikke meget, der har ændret sig.

Karantæne er stadig den mest effektive måde at bremse sygdomsspredning på, forudsat at den bliver overholdt og iværksat i rette tid. Ordet ’karantæne’ kommer faktisk fra det italienske ’quaranta giorni’, der betyder ’fyrre dage’.

Det kommer af, at skibe skulle vente i fyrre dage udenfor Venedigs havn, hvis der var mistanke om sygdom om bord. Et ønske om at placere skylden er som regel også fulgt i pandemiernes kølvand.

Det fik især mange jøder at mærke i årene 1348-50, hvor omkring 1000 jødiske samfund blev udslettet i Europa. I dag rettes vreden mest mod regeringschefer, men der er dog også konstateret en stigning i racistiske ytringer mod asiater.

Hvad er den største forskel på fortidens pandemier og i dag?

For det første spreder pandemier sig i dag langt hurtigere end før. Den gennemsnitlige verdensborger bevæger sig mere, længere og langt hurtigere end både i middelalderen og for 100 år siden.

En epidemi kunne være flere år om at sprede sig fra en verdensdel til en anden. Det gjaldt eksempelvis også den sorte død i 1300-tallet, der opstod i Centralasien og spredte sig langs handelsruten Silkevejen.

I efteråret 1347 nåede den Sicilien, og da handelsknudepunkterne Genua og Venedig blev ramt i januar 1348, spredte sygdommen sig lynhurtigt til resten af kontinentet. Fælles for mange historiske pandemier er også, at de ofte spredte sig i forbindelse med krigsførelse, når mange soldater bevægede sig over store afstande, som under Hundredeårskrigen (13371453) og Første Verdenskrig (19141919), hvor amerikanske tropper bragte den spanske syge til Europa.

I dag er det turister på skiferie, der bringer smitten videre.

Redaktionen sluttet 17. marts.