Magda begyndte sin ligestillingskamp fra køkkenet

ET FLERTAL AF DANMARKS KVINDER FIK DOG stadig ingen uddannelse. Særlig udbredt var manglen på uddannelse på landet, hvor landbrugsskoler for mænd blev mere almindelige, men hvor de opblomstrende husholdningsskoler stadig fik relativt beskeden støtte og ikke var anerkendt af staten.

Det blev der gjort flere forsøg på at ændre. De Samvirkende Danske Landboforeninger anmodede i 1904 Kultusministeriet om, at husholdningsskoler blev anerkendt på samme måde som landbrugsskolerne.

Anmodningen kom der ikke noget ud af. Det gjorde der heller ikke, da Dansk Kvindesamfund kort tid efter sendte en lignende forespørgsel. Atter en gang var svaret nej.

»Bør Husholdningsskoler (og deres Elever) ikke nyde samme Statsunderstøttelse som andre Landbrugsskoler?«, drøftede Foreningen af jydske Landboforeninger i 1906, hvorefter den sendte en opfordring til regeringen om at yde statsstøtte til husholdningsskoler og deres uformuende elever. Stadig uden succes.

»JEG TROR IKKE, AT KVINDEEMANCIPATIONEN passer hos os, jeg er overbevist om, at det vil baade saavel Kvinderne som Mændene bedst, naar Kvinderne vil passe deres Køkken og Hus og lade os Mandfolk, saa vidt det gøres skal, passe de offentlige Sager«, sagde grev Christian Ahlefeldt-Laurvig 1904 i en tale i Landstinget om et forslag om at give kvinder valgret. Hvilket de ikke fik ved den lejlighed. Først i 1908 fik kvinder stemmeret til kommunalvalg og i 1915 endelig stemmeret og valgbarhed ved folketingsvalg, hvilket ’Mor Magda’ også havde kæmpet for.

Modstanden mod husholdningsskoler var udbredt. Samtidig kunne det give overskrifter i landets aviser, når en kvinde holdt foredrag. Det var i hvert fald tilfældet, da Magdalene Lauridsen i 1901 var blevet bedt om at fortælle om husholdningsaftenskolerne på De Samvirkende sjællandske Landboforeningers delegeretmøde.

’En Dame taler i Landboforeningen’ var overskriften i Næstved Tidende. Og i et referat fra mødet i en anden avis kunne man læse: »For første Gang i De Samvirkendes Annaler maa det noteres, at det er en Kvinde, der staar paa Talerstolen«. Og da Magdalene Lauridsen i 1908 ville holde det første nordiske forhandlingsmøde om husholdningssagen, blev hendes forespørgsel om at benytte Sorø Akademis festsal til formålet af rektor Bartholomæus Hoff afvist med et nej tak til den slags »Kvindehalløj«.

MEN MAGDA LOD SIG IKKE KUE. Allerede i 1901 havde hun efter en studierejse til England – en rejse, som hun i øvrigt kom hjem fra med sin datter, Margaret, der var født uden for ægteskab – sendt de første såkaldte vandrelærerinder ud i landet for i private hjem at give kurser i madlavning og ernæring. I 1902 blev landets første husholdningsseminarium, der senere fik navnet Ankerhus Husholdningsseminarium, åbnet med det formål at uddanne flere vandrelærerinder, og i 1906 åbnede en ny skole, Ankerhus Husholdningsskole, i tilknytning til seminariet.

Man kan med rette sige, at der var gang i Magdalene Lauridsen. »Hvis jeg skulle være sammen med Deres mor hver dag, døde jeg af energi«, sagde baron Bille Brahe på godset Holgershåb på Falster engang til Magdalene Lauridsens datter, Margaret, efter at hendes mor havde været på besøg; Margaret arbejdede som privatlærerinde for baronen. Og i pressen var hun da også kendt som ’den lille energiske Frk. Lauridsen’.

Industrialiseringens gennembrud i 1800-tallet betød blandt andet, at nogle af kvindernes tidligere opgaver i hjemmet blev taget ud af deres hænder. Det blev diskuteret, om kvinder fremover skulle beskæftiges med lønarbejde på linje med mænd, eller de skulle beholde husmoderrollen.

Magdalene Lauridsen kæmpede for kvinders ret til det, som mænd allerede havde adgang til. For eksempel stillede hun forslag om huslodder til kvinder, så de kunne få statslån på lempelige vilkår til statshusmandsbrug i lighed med mandlige landarbejdere. Men hun var stadig stærk fortaler for, at kvinderne også havde en vigtig rolle at udføre i hjemmene, fordi »Kvindernes Dygtiggørelse altid vil være af Betydning for Nationalvelstanden«.

MODSTANDEN ÆNDREDE DA HELLER IKKE PÅ, at husholdningsskolerne var en succes. Fra 1895 til 1925 blev der oprettet 40 husholdningsskoler landet over. Husholdningssagen fik mere og med medvind.

Men hvad skulle de unge kvinder egentlig lære på en husholdningsskole, som de ikke kunne lære af deres egen mor? Om det skrev Magdalene Lauridsen i Højskolebladet i 1910 under overskriften ’Hvad skal en ung Pige lære paa en Husholdningsskole?’.

»Kunsten er ikke at lave en Budding eller bage en Kage efter en bestemt Opskrift, men at finde og udnytte de Produkter, man har Raad og Lejlighed til at bruge i sin Husholdning. At det har sin store Betydning, at Eleverne lærer at anvende og tilberede disse Produkter paa en god og sund Maade, er en given Ting, men den økonomiske Side bør være Grundlaget for al Undervisning i Husholdning«.

HUSHOLDNINGSSKOLER OG -SEMINARIER havde blandt andet levnedsmiddellære, kostlære, husøkonomi, kemi, anatomi og ernæringsfysiologi, men også fag som havebrug og ’Vadsk’ på skemaet. Og det praktiske blev kombineret med teoretisk viden.

»Den Uddannelse, den unge Pige bydes paa en Husholdningsskole, burde være forholdsvis lige saa grundig som den, den unge Mand faar paa en Landbrugsskole, det er ganske vist sagt ofte, men trænger til atter at pointeres. – Vore Husholdningsskoler er for gode til udelukkende at blive Kogeskoler«, skrev Mor Magda også i Højskolebladet i 1910.

Da Første Verdenskrig brød ud i 1914, så regeringen sig nødsaget til at regulere priserne på diverse varer, hvilket katapulterede Mor Magda ind i politik. ’Den Overordentlige Kommission af 8. August 1914’ blev nedsat, og i 1916, da krigen for alvor gjorde forsyningerne usikre og betød stærkt stigende priser, inviterede daværende indenrigsminister Ove Rode Magdalene Lauridsen med i kommissionen for her at få husmødrenes perspektiv på sagen.

Magdalene Lauridsen mente, at husholdningserhvervet havde brug for sit eget ministerium på linje med erhverv som landbrug og handel, og at kvinder »trænger til et Bevis for, at man respekterer os som Arbejdere og Vælgere«.

ET HUSHOLDNINGSMINISTERIUM BLEV DET DOG aldrig til, men i et portræt i Politiken lød det: »Om hun ikke er Husholdningsminister af Navn, er hun det dog af Gavn«.

Trods modstanden fortsatte hun sit utrættelige arbejde for husholdningssagen. I 1928, da Aarhus Universitet blev grundlagt, var der interesse for et husholdningsfakultet og videnskabelig husholdningsundervisning, men heller ikke det blev en realitet. I 1945 oprettede universitetet dog ’Specialkursus i Husholdning’, hvilket først skulle godkendes i Statsrådet. Hertil havde Christian 10. følgende kommentar: »Naa, skal der nu også være et Frikadellefakultet ved Universitetet«.

12 år senere døde Magdalene Lauridsen, få år efter rullede kvindernes frigørelse for alvor, og nu gik man op i alt andet end husholdning. Mor Magdas nekrolog lød:

»Og så er Fru Lauridsens tid omme. Selv om hun for længst, som naturligt var, havde sluppet tøjlerne og ladet andre tage sig af dagens og vejens pligter, så var hun i anden forstand med til det sidste. For i sin person var hun blevet legemliggørelsen af husholdningssagen i vort land. Dens idegiver, dens organisator, institutionen selv, som det med rette er blevet sagt«.