0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Holger Damgaard
Foto: Holger Damgaard

De deltagende politifolk havde været bange for optøjer ikvindeoptoget, da kvinderne »jo ikke havde været soldater«. Derudover var kvindernes tøj også udfordrende. Ingen vidste, hvad der kunne ske! Sif Obel med Dannebrog havde bestået filosofikum - noget af en sjældenhed blandt den tids kvinder.

'Takketog' i hvidt: Dragt gav kvinder magt

Kvindeoptoget grundlovsdag 1915 vakte stor opsigt i samtiden. I provokerende hvide dragter fejrede kvinderne deres nye stemmeret. Men i eftertiden er markeringen blevet reduceret til en tak for valgretten, hvilket bestemt ikke var kvindernes ide med optoget.

FOR ABONNENTER

»Forrest var Dansk Kvindesamfund, hvis hvide Banner gnistrede i Solen. Ellers var der meget lidt af Faner – det indskrænkede sig til nogle Dannebrogsflag i Spidsen af Toget. Lidt grønt Løv vilde ogsaa have livet lidt op – som det nu var, saa det lidt trist ud«.

HVIS MAN KUN HAVDE LÆST SOCIAL-DEMOKRATENS udlægning af kvindernes grundlovsoptog i 1915, ville det næppe have fået nogen til at tage notits af det. Hvilket med sikkerhed også har været intentionen, da historien blev placeret langt tilbage i avisen og blot fyldte et par spalter. Årsagen til den sparsomme omtale var ikke optogets manglende evne til at imponere, men nok snarere, at Socialdemokratiets kvinder ikke havde været med. Men det var ikke kun Social-Demokraten, der, måske lidt forventeligt, svigtede kvindernes optog. Det har historiebøgerne i stor stil også gjort sidenhen. For i langt de fleste udlægninger omtales optoget som et ’takketog’.

Lige nu: Få et ekstra magasin gratis med et abonnement på Politiken Historie

Læs mere