Denne drengesocialisering fandt sted, samtidig med at vi var ved at lære at omdefinere tyskerne, altså vesttyskerne, fra fjender til venner. Først som led i Vesttysklands optagelse i Nato i 1955 og etableringen af en fælles dansk-tysk enhedskommando (Combaltap) under Nato i 1962 og sidst, men ikke mindst, ved optagelsen i EF i 1972. Omdefineringen faldt os ikke let.
De første vesttyske flådebesøg i Danmark i begyndelsen af 1960’erne blev mødt med store antityske demonstrationer, og man skulle helt hen til 1970, før det første vesttyske statsbesøg – af præsident Gustav Heinemann – kunne gennemføres. Det skete lige i optakten til det store slag om Danmarks optagelse i EF, hvor modstanderne ikke sjældent smed nazikortet, som når Aksel Larsen (SF) og historikeren Palle Lauring sammenlignede EF med Hitlers Neuropa-planer.
Spørgsmålet er, om erfaringen med tyskerne stadig spøger, når vi diskuterer europæisk sikkerheds- og forsvarssamarbejde (FSFP). Det samarbejde var på dagsordenen, da de europæiske regerings- og statsledere sidst i februar 2021 mødtes til videokonference. Der er nemlig i de senere år kommet gang i diskussionerne om intensivering af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik.
Bliv abonnent på Politiken Historie
...og få adgang til hele artiklen og meget mere!
Læs mereAllerede abonnent? Log ind her
