Mindre end to måneder efter at USA invaderede Afghanistan for at straffe Al-Qaeda for angrebet 11. september 2001, overgav fjenden sig.
Men det var ikke Al-Qaeda-terrorister, der gav op, fordi de blev presset af den amerikanske supermagt. Det var et Taleban, der ikke havde nogen andel i 11. september-angrebet ud over at give Al-Qaeda et tilflugtssted i Afghanistan.
Mens Osama bin Laden og andre Al-Qaeda-ledere flygtede til Pakistan, erklærede Talebans talsmand, Abdul Salam Zaeef, 11. december 2001, at Taleban var færdig som politisk bevægelse i Afghanistan:
»I morgen begynder Taleban at aflevere sine våben. Jeg synes, vi skal tage hjem«.
I det øjeblik havde præsident George W. Bushs regering et valg: at forfølge og ødelægge toppen af Al-Qaeda i Pakistan. Eller at fortsætte en krig i Afghanistan, der allerede havde bragt Taleban-styret – som havde regeret i det meste af Afghanistan siden 1996 – til fald.
Elementer i Talebans ledelse ønskede at blive indlemmet i Afghanistans nye pro-vestlige regering. Men de neokonservative, der dominerede Bushregeringen, troede, at deres ’globale krig mod terror’ kunne forvandle lovløse lande til blomstrende demokratier gennem forebyggende krige.
Deres beslutning om at lade Al-Qaeda-lederne overleve og i stedet starte et slagsmål med Taleban dømte USA til fiasko i Afghanistan.
Bliv abonnent på Politiken Historie
...og få adgang til hele artiklen og meget mere!
Læs mereAllerede abonnent? Log ind her