Hans Peter Hansen/Det kongelige Biblioteks billedsamling
Styr på branderten
I Steen Steensen Blichers berømte novelle ’Præsten i Vejlbye’ fra 1829 bliver fortælleren Erik Sørensen forlovet med datteren af Hr. Søren, som er præst i Vejlbye.
Da parret bliver trolovet, holder præsten et vældigt gilde.
»Der blev hverken sparet på Viin eller Mad, og efter Bordet blev dygtig dandset, hartad til den klare Dag.
Præsten fra Lyngbye, han fra Aalsøe og han Hyllested vare ogsaa nærværende; denne blev saa besværet, at han maatte ledes tilsengs.
Min tilkommende Svigerfader drak ogsaa vældigt; men det var aldrig at kjende paa ham, for han er stærk, som en Kæmpe, og kunde gjerne drikke alle Herredets Præster under Bordet«.
Siden bliver glæden afløst af tragedie, da præsten bliver mistænkt for mord. Erik Sørensen bliver tvunget til at føre sag mod sin svigerfar, og historien tager en tragisk drejning.
Blicher betegnede novellen som en »Criminalhistorie«, og selv om genren først opstod mere end et årti senere med Edgar Allan Poe, har ’Præsten i Vejlbye’ mange ligheder med en krimi.
Lars Hansen/Ritzau Scanpix
Gyldne dråber
I Karen Blixens novelle ’Babettes gæstebud’ serverer mesterkokken Babette et overdådigt måltid for den nordnorske landsby Berlevågs menighed. Snart har vinkælderens indhold spredt en løssluppen stemning.
End ikke århundredets snestorm kan stoppe selskabet på vej hjem:
»Gæsterne fra det gule Hus vaklede paa Benene, satte sig brat ned eller gik ned paa alle fire, og blev herunder dækkede med Sne, som om de virkelig havde faaet deres Synder vasket hvide som Uld og nu i disse nye Skind sprang og tumlede som Lam.
Det var, for hvert enkelt af dem, velsignet at være blevet gjort til Barn igen, det var tillige en velsignet Spøg at se gamle Brødre og Søstre, der havde taget sig selv saa alvorligt, paa denne himmelske Vis gaa i Barndom.
De snublede og kom paa Benene, ravede lidt videre eller stod stille, Haand i Haand legemligt saavel som aandeligt, og dannede af og til den store Kæde i en salig Lanciers.
»Gud velsigne Dig, Gud velsigne Dig«, lød og genlød til alle Sider som et Ekko af Sfærernes Musik«.
Novellen udkom under forfatterpseudonymet Isak Dinesen i 1950 i det amerikanske magasin Ladies Home Journal. To år senere udkom fortællingen på dansk, og i 1987 blev ’Babettes gæstebud’ filmatiseret og nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film.
Tage Christensen/Ritzau Scanpix
Debut på værtshus
I digtet ’Værtshus’ fra samlingen ’Under vejr med mig selv’, Klaus Rifbjergs debut fra 1956, er en flok unge på værtshus – muligvis for første gang.
»En overdaadig beruselse bemægtiger sig os
efter tre pilsnere,
vi taler til de omkringsiddende –
Hold kæft, hvor verden er pragtfuld
den nøgne tilværelse
eksistensens kerne
tusind harper i sjælens rum
vi accepteres i kunstens verden
til en pris af ti pilsnere«.
Digtet slutter, da selskabet vakler ud på gaden »efter at have været i clinch med det gustne, absinthfarvede, liderlige, perverse, vidunderlige, brutale liv«.
